Kendte20. maj 2023

Jimmie Allen giver offentlig undskyldning til sin gravide kone: Havde en affære

Den amerikanske countrysanger undskylder både overfor sin kone og sine børn i et opslag på Instagram, efter han har været utro
Jimmie Allen sender nu en offentlig undskyldning til sin gravide kone Alexis Gale Allen efter han har været hende utro.
Jimmie Allen sender nu en offentlig undskyldning til sin gravide kone Alexis Gale Allen efter han har været hende utro.
 Foto: Jordan Strauss/Invision/AP

- Jeg vil offentligt undskylde over for min kone Alexis for at have ydmyget hende med min affære, skriver country-stjernen Jimmie Allen i en offentlig undskyldning på sin Instagram.

Parret annoncerede ifølge Enews for næsten en måned siden, at det skulle separeres efter to års ægteskab.

Jimmie Allen indrømmer, at årsagen er , at han har været utro sin gravide hustru utro.

- Jeg er flov over, at mine valg har bragt skam over hende. Det er noget, hun slet ikke fortjente, skriver han yderligere i undskyldningen til hustruen.

Parret har sammen børnene Naomi og Zara på henholdsvis tre år og 19 måneder, og de venter sig altså endnu et barn.

- Jeg arbejder på at blive et bedre menneske, som mine børn kan være stolte af, skriver Jimmie Allen, der også har sønnen Aaydn på otte år fra et tidligere forhold.

- Mit mål er at være bedre end generationen før mig.

Forud for den offentlige undskyldning har Jimmie Allen været beskyldt for sekuselle overgreb på sin tidligere manager, som skulle være foregået over 18 måneder.

Musikeren har tidligere afvist anklagerne om seksuelt overgreb, men erkender, at han har haft et seksuelt forhold med kvinden i to år.

Sponsoreret indhold