Jim Lyngvild i smertehelvede: - Jeg kaster op hvert tiende minut
LÆS OGSÅ: Jim Lyngvilds største frygt: - Er jeg psykopat?
Vi kender Jim Lyngvild mest som manden med det store smil og med de store armbevægelser.
En mand, som altid har flere jern i ilden.
Den farverige designer og vikingekonge bliver dog med jævne mellemrum ramt af mystiske og invaliderende anfald, som nærmest lammer hele hans krop.
En smerte, de færreste nok ville kunne klare.
Det skrev vikingekongen i et opslag på Facebook for ganske nylig, og SE og HØR har nu hevet fat i ham for at komme smerten endnu nærmere.
- Det føles som at blive kastet ned i et kar med gift, siger Jim.
Egentlig kalder Lyngvild anfaldene for migræne, men det er faktisk slet ikke rigtigt.
Han har nemlig ikke hovedpine, og anfaldene er ifølge ham selv fuldstændig forudsigelige.
De varer altid præcis tre døgn, og det er tre døgn med psykisk og fysisk tortur.
- Jeg kaster op hvert tiende minut. Jeg brækker mig så voldsomt, at jeg til sidst kaster syre op. Jeg græder. Jeg har kvalme så voldsomt, siger han.
Når han får anfaldene, er der én ting, der ifølge Jim Lyngvild virker. Og det er morfin.
Det er blandt andet en af grundene til, at han er nødt til at bruge ordet “migræne”, så lægerne kan give ham medicinen.
Det gør de ifølge Lyngvild hjemme hos ham selv, og lægerne og sygeplejerskerne er de eneste, der får lov til at komme ind.
For når anfaldene står på, er det eneste, Jim kan overskue, ham og hans mand, Morten.
- Der må ikke være andre. Det er kun os to. Jeg tager op til 50 varme bade og sidder i dampbad for bare at fjerne fokus en smule, fortæller Jim.
Han har døjet med de voldsomme smerter siden barndommen. De seneste år er de heldigvis aftaget lidt i hyppighed.
- Jeg tror, anfaldene kommer, når jeg er stresset. Det er min krops måde at sige ”nu slapper du lige lidt af, Jim”, siger han.
Og bevares, det har også været en travl pinse med vikingemarked, udstillinger og slotsrenovering.
- Jeg burde være tre mennesker, griner han.
Jim Lyngvild har ifølge ham selv fået scanne hjernen, men der er ingen sygdomme at se.
Han lever nu med frygten for næste anfald, men også med taknemmeligheden for, at det kun sker to gange om året.
- Jeg ved, det kommer. Jeg ved, det bliver slemt. Og jeg ved, jeg overlever, lyder det fra Jim.
Jim Lyngvild fortæller, at anfaldene før i tiden kom oftere, cirka en gang om måneden.