Kendte24. januar 2023

Jim Lyngvild gør kæmpe kup: – PINLIGT Bruun Rasmussen

Multikunstneren mener selv, at han i den grad har skudt papegøjen med sit seneste smykkekøb
Er Jim Lyngvilds evner til at vurdere historiske smykker lige så gode, som han selv giver udtryk for, har han scoret på den gode side af 100.000 kroner på sit seneste smykkekøb.
Er Jim Lyngvilds evner til at vurdere historiske smykker lige så gode, som han selv giver udtryk for, har han scoret på den gode side af 100.000 kroner på sit seneste smykkekøb.
 Foto: Kasper Wenstrup

– PINLIGT Bruun Rasmussen. Jeg har simpelthen gjort et vaskeægte kup.

Sådan starter Jim Lyngvild et Facebook-opslag, hvor han ikke lægger skjul på, at han for nylig er kommet let til penge.

Han har været hos auktionshuset Bruun Rasmussen, hvor der er blevet investeret i et 18 karats guldsmykke.

Ifølge Jim Lyngvild er smykket vurderet til at være fra 1850, men den vurdering er modemesteren lodret uenig i.

Han mener i stedet, at smykket, der indeholder colombianske smaragder, er fra omkring 1680-1700.

Og passer det, gør det smykket betydeligt mere værd. Faktisk så meget, at der skal stå Euro bag de 20.000 kroner, som Bruun Hansen har vurderet det til. Det er til og med kun for sløjfen og ikke øreringene, som Lyngvild også har anskaffet sig fra auktionshuset.

– Trist at en kunde er blevet frarøvet et klenodie til en brøkdel af værdien, men heldigt for mig, skriver Jim Lyngvild.

Han er af den overbevisning, at smykket er spansk og ikke kan være fra efter 1803. Her stoppede Napoleons krig, og dermed forsyningen af smaragder.

– Selv stemplerne bagpå, hvor man akkurat kan skimte den franske lilje, vidner om smykkets alder og ophav, skriver han.

Pengene, skulle Lyngvild have ret i sin vurdering, falder på et tørt sted.

Tilbage i oktober fortalte den asatroende kunstner, at de stigende elpriser havde givet ham en vanvidsregning hjemme på Ravnsborg.

Vil man se det billige dyre smykke, vil det blive sat til salg på Jim Lyngvilds udstilling med navnet “Blod og diamanter”.

Sponsoreret indhold