Kendte27. oktober 2022

Jim Lyngvild er rasende og trækker bog tilbage: - Trykt på lokumspapir

Jim Lyngvild har skrevet en bog sammen med Ghita Nørby og Anne Sofie Hermansen om de mange shitstorme, trioen har befundet sig i. Men den kommer ikke i handlen
Jim Lyngvild
Jim Lyngvild raser efter at have set sin, Ghita Nørby og Anne Sofie Hermansens nye bog.
 Foto: Aller Media

Den 1. november skulle Jim Lyngvilds nye bog ”Shitstorm”, som han har skrevet i samarbejde med Ghita Nørby og Anna Sofia Hermansen have ramt boghandlerne.

Men det bliver der ikke noget af. For Jim Lyngvild har i 11. time valgt at sætte en stopper for udgivelsen.

For da han i går modtog bogen fra tryk, blev han slemt skuffet, skriver han på Facebook.

- Jeg har i dag gjort noget, som jeg ikke har gjort før … stoppet en bog fra at komme i butikkerne, indleder han opslaget.

Bogen indeholder ifølge Lyngvild guldkorn fra især Nørby og Hermansen om det at blive tilsvinet i offentligheden.

Men omslaget på bogen yder slet ikke indholdet retfærdighed, lyder det fra Lyngvild, som begyndte at græde, da han så bogen.

- Den er så grimt trykt og stedmoderligt behandlet. Lille og på det billigste papir og med et layout og en forside (som jeg flere gange har prøvet at ændre uden held) men som ser endnu mere tarvelig ud i det snollede format, skriver han og slår fast:

- Det er store ord fra en af vores største og mest begavede kunstnere pakket ind i lokumspapir.

SE og HØR forsøger at indhente en kommentar fra Jim Lyngvild, som med egne ord er på randen af et migræneanfald oven på den store skuffelse.

- Tænk at lave en shitstorm på sin egen bog, man har glædet sig til, skriver han …

Sponsoreret indhold