Jessica Simpson bliver slagtet: Har givet datteren sut i munden

Hvis man har børn, så ved man nok godt, at det ikke altid er lige nemt at være forælder.
Der er altid andre, som er - eller i hvert fald føler sig - klogere end en selv, og som altid har uendeligt med gode råd til børneopdragelsen.
Og når man er en kendt sangerinde med over 6,1 millioner følgere, så bliver det bestemt ikke sparet på rådgivningen.
Det må 42-årige Jessica Simpson sande, efter hun for nylig delte billeder fra familieferien. Det skriver Page Six.
På et af billederne kan man nemlig se hendes tre-årige datter, Birdie, sidde i sin fars skød med en sut i munden, og det har gjort folk rasende.
I kommentarfeltet er det således strømmet ind med formaninger fra folk:
- Den sut skal væk, skriver en følger for eksempel og fortsætter:
- De ødelægger børns tænder. Min vens barn fik store problemer med tænderne på grund af det.
Artiklen fortsætter under billedet...

Flere andre virker decideret rystet over at se barnet med sut i munden.
- Er det virkelig en sut?!, lyder det fra en tydeligvis forundret følger.
- En sut? Virkelig?, lyder det fra en anden.
Ifølge Sundhed.dk er der risiko for at få skæve tænder, hvis man bruger sut udover 2-årsalderen. Det digitale sundhedsvæsen skriver dog, at der kun er ulemper ved langvarig brug af sut.
Selvom mange er sure på Jessica Simpson for at lade hendes barn bruge sut, så er der også fans, som forsvarer sangerinden.
- Jeg håber virkelig, hun ikke læser alle de ulækre kommentarer herinde, skriver en følger og fortsætter:
- Det må være forfærdeligt at blive udstillet af komplet fremmede for sine private billeder. Bare fordi hun er kendt, giver det jer ikke ret til at sige frygtelige ting.
Jessica Simpson har i skrivende stund ikke kommenteret kritikken af hende.