Kendte4. februar 2020

Jessica Simpson afslører: Plastikoperation gik grueligt galt

Den amerikanske sanger fortæller i sin nye selvbiografi, at hun i al hemmelighed fik strammet sit slappe maveskind op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10424368s.jpg
 Foto: MEGA

Jessica Simpson fortæller i sin kommende selvbiografi "Open Book" om en plastikoperation, der er som taget ud af TV3-programmet "Mit plastikmareridt".

Det er RadarOnline, der bringer uddrag fra bogen, der udkommer i dag.

I bogen fortæller den nu 39-årige stjerne, at hun besluttede sig for at give sig selv en plastikoperation i fødselsdagsgave, da hun i 2015 fyldte 35 år: Hun besluttede sig for at fjerne overskydende slap hud med en delvis maveplastik.

- Operationen var ikke for at tabe mig. Jeg vejede 48 kg, da jeg planlagde indgrebet. Jeg ville gerne af med strækmærkerne og den løse hud efter at have været gravid to gange i træk, fortæller hun i sin selvbiografi.

- På dette tidspunkt skammede jeg mig så meget over mit krop, at jeg ikke ville lade min mand se mig uden en hvid T-shirt på. Jeg dyrkede sex med den på og gik endda i bad med den på. Jeg kunne ikke holde ud at se på mig selv, genkalder hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_3538158c.jpg
 Foto: MEGA

Jessica Simpson fotograferet i 2014. Foto: MEGA

Simpsons egen læge frarådede dog kraftigt, at hun lagde sig under kniven: Sangeren havde nemlig et alkohol- og pillemisbrug, der gjorde, at hendes lever muligvis ikke ville kunne klare så stort et indgreb.

- Han var meget direkte. Min plastikkirurg havde nok godkendt mig til operationen om to uger, men det ville min egen læge ikke, fortæller Simpson i "Open Book".

- Du kan dø, advarede hendes læge, der sagde, hun skulle stoppe med at drikke og tage piller i tre måneder.

- Da jeg kom hjem (fra ferie, red.), skar jeg ned på alt, som skulle jeg bestå en test. Jeg ignorerede, hvad min læge sagde og beholdt datoen for operationen, skriver hun i sin selvbiografi.

Da sangeren havde været under kniven, var hun ikke tilfreds med resultatet, og hun besluttede sig for at gå fra en delvis til en fuld maveplastik to måneder senere.

Operationen endte med at tage to timer længere end planlagt, og efterfølgende blev hun sendt på et luksushotel nær klinikken, så hun kunne komme sig efter den store operation.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_5058672aw.jpg
 Foto: MEGA

Jessica Simpson fotograferet i 2015. Foto: MEGA

- Det gik ikke godt. Jeg fik en infektion - tyktarmsbetændelse - og kastede så voldsomt op, at jeg troede, mine sting ville gå op, fortæller hun om de voldsomme konsekvenser efter indgrebet.

Sangeren blev hastet på hospitalet, hvor hun endte med at være indlagt i ni dage.

- Lægerne talte om, at jeg havde brug for en blodtransfusion, genkalder hun.

Heldigvis kom Jessica Simpson sig, men nu advarer hun andre, der overvejer at lægge sig under kniven for at forbedre deres udseende:

- Jeg kan fortælle dig, at plastikkirurgi ikke kurerer det, der er indeni. I virkeligheden handler det om, hvordan du har det følelsesmæssigt, og jeg var bare så hård ved mig selv, da stingene blev fjernet. Der var stadig meget, jeg skulle arbejde med, fortæller hun i "Open Book".

Sponsoreret indhold