Kendte24. august 2023

Jessica Alba afslører hemmeligt brud med ægtemanden

Skuespillerinden har været gift med sin filmproducermand, Cash Warren, i 15 år
Jessica Alba attends the God's Love We Deliver 16th annual Golden Heart Awards at The Glasshouse on Monday, Oct. 17, 2022, in New York. (Photo by Evan Agostini/Invision/AP)
Jessica Alba og hendes ægtemand mødte hinanden i 2004 under optagelserne til filmen "Fantastic Four".
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Jessica Alba er notorisk kendt for at holde sit privaliv privat, og det er derfor meget sjældent, hun udtaler sig om sit ægteskab.

Men det gør hun nu - og hun smider samtidig en kæmpe bombe.

Den 42-årige skuespillerinde afslører nemlig i et nyt interview, at hun har haft et hemmeligt brud med sin bedre halvdel gennem snart tyve år, filmproduceren Cash Warren.

Det skriver Entertainment Tonight.

Til mediet fortæller Jessica Alba, at bruddet fandt sted lige før, hun og Cash Warren blev gift tilbage i 2008.

De to kendisser mødte hinanden under optagelserne til "Fantastic Four", hvor der altså var gnister i luften, men inden de blev smedet sammen, begyndte der altså at opstå gnidninger mellem dem.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-24/23072060194391-1920x1445we.jpg
Jessica Alba og Cash Warren til Vanity Fair Oscar Party i marts 2023.
 Foto: Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Cash Warren udtaler selv i podcasten "Whine Down", at gnidningerne opstod, fordi han var "et røvhul" i begyndelsen af deres forhold, fordi han var meget jaloux.

- Jeg var virkelig jaloux over de andre mænd og den opmærksomhed, hun fik fra andre mænd. Jeg fik det dårligt over det, siger filmproduceren og fortsætter:

- Jeg havde altid været en ret selvsikker fyr, der gik mine egne veje og var glad for det, men pludselig fra den ene dag til den anden følte jeg mig jaloux hele tiden. Jeg hadede det.

Jessica Alba og Cash Warren fortæller videre, at jalousien og gnidninger blev så ødelæggende for forholdet, at de gik fra hinanden efter fire år som par.

I perioden fra hinanden arbejdede Cash Warren på sin jalousi, hvorefter de fandt sammen igen.

De blev gift i 2008 og har siden fået tre børn, 15-årige Honor, 12-årige Haven og femårige Hayes.

Sponsoreret indhold