Kendte27. januar 2020

Jesse Tyler Ferguson skal være far

Hollywood-stjernen Jesse Tyler Ferguson venter barn med sin mand, Justin Mikita
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega203608_021.jpg
 Foto: MEGA

Tv-serien "Modern Family" bliver nu til virkelighed for en af hovedpersonerne.

Jesse Tyler Ferguson, der i serien spiller Mitchell Pritchett, der er far til datteren Lily, skal nemlig være far i virkeligheden.

Sammen med gemalen Justin Mikita venter han nemlig sit første barn.

Det afslørede han forleden, da han var gæst i talkshowet "The late late show". Det skriver People.

Den glade nyhed lod den 44-årige skuespiller falde, da han fortalte skuespillerkollegaen Charlie Hunnam om, at det først er når man fylder 40, at man er rigtigt voksen.

- Det er der, hvor du endelig bliver voksen. Jeg bliver fx nødt til at begynde at være seriøs omkring ting, fortalte Jesse i løbet af samtalen.

Og så var det ellers, at han kom med den store nyhed.

- Faktisk, og det her er noget, som jeg ikke har nævnt for nogen før, så hvis vi kunne holde det imellem os. Men jeg venter faktisk en baby i juli sammen med min ægtemand, fortalte Jesse Tyler Ferguson.

Skuespilleren afslørede ikke, om det er en lille dreng eller pige, der kommer til verden senere på året.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega489522_019.jpg
 Foto: MEGA

Jesse Tyler Ferguson sammen med gemalen Justin Mikita. (Foto: MEGA)

Jesse Tyler Ferguson og Justin Mikita har været gift siden 2013.

Skuespilleren og den 10 år yngre advokat blev forlovet året forinden, da de var på ferie i Mexico sammen.

Jesse Tyler Ferguson har spillet rollen som Mitchell Pritchett i komedieserien "Modern Family" i 11 sæsoner.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega203608_036.jpg
 Foto: MEGA

Jesse Tyler Ferguson sammen med resten af holdet fra "Modern Family". (Foto: MEGA)

Efter 11 sæsoner af den populære tv-serie "Modern Family", er det dog lige om lidt slut.

Det sidste afsnit af serien bliver vist på amerikansk tv i løbet af foråret.

Sponsoreret indhold