Kendte15. oktober 2022

Jesper Sørensen fylder 25: Det frygter han

"Riget"-opvasker Jesper Sørensen har levet meget længere, end nogen havde turdet håbe på. 30. oktober runder han 25, men det er ikke med helt ro i mave og sind
Jesper Sørensen lider af den sjældne sygdom progeria, der får kroppen til at ældes langt hurtigere.
Jesper Sørensen lider af den sjældne sygdom progeria, der får kroppen til at ældes langt hurtigere.
 (Foto: TV 2)

Han har for længst trodset alle odds, og den 30. oktober fylder Jesper Sørensen et skarpt hjørne.

Jesper, som blev landskendt i tv-programmet ”Drengen i den gamle krop”, lider som bekendt af progeria, som gør, at Jespers krop ældes otte gange hurtigere end normalt.

Derfor er det de færreste med den sygdom, som overlever deres teenageår.

Helbredet har det dog fortræffeligt, forsikrer han over for Billed-Bladet. Alligevel frygter han at fylde 25.

Som en af de helt overraskende castings, er Jesper Sørensen - kendt fra TV 2 som "Progeria-Jesper" - med i "Riget" som den ene af Rigshospitalets to opvaskere. Den anden er en specialfremstillet robot.
Som en af de helt overraskende castings, er Jesper Sørensen - kendt fra TV 2 som "Progeria-Jesper" - med i "Riget" som den ene af Rigshospitalets to opvaskere. Den anden er en specialfremstillet robot.
 Foto: Zentropa

For Jesper og hans vennegruppe holder ligesom mange andre en meget støvet tradition i hævd, når en ugift ungersvend runder den magiske alder.

- Jeg skal invitere venner og hygge mig, og jeg tror, jeg får lidt kanel – eller meget kanel, siger han og fortsætter:

Det er ikke selve kanelbadet, han frygter. Det er mere processen efter. For det gode råd lyder, at man skal bruge kold vand for at blive af med julekrydderiet.

- Jeg tænker, man skal gøre det udenfor, fordi det sviner overalt. Og der er nok ikke varmt til den tid, og jeg har hørt, det skal skylles af med koldt vand, og mig og kulde er bare en dårlig cocktail.

Nok frygter Jesper det famøse kanelbad og det dertil hørende kolde gys, men han vil heller ikke være det foruden. Eller rettere han vil ikke skånes.

- Der er heldigvis mange, der behandler mig, som de behandler alle andre. Og jeg kan godt lide, når der ikke er forskel på behandling af folk, slår han fast.

Sponsoreret indhold