Kendte30. marts 2023

Jesper Lohmann sætter ord på manglende hovedrolle

De fleste kender ham og har set ham på skærmen – men det har ikke været i en stor hovedrolle
Jesper Lohmann sætter nu ord på, hvorfor det aldrig er blevet til en af de helt store hovedroller. nbsp;
Jesper Lohmann sætter nu ord på, hvorfor det aldrig er blevet til en af de helt store hovedroller.
 Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Få danske skuespillere er blevet benyttes lige så meget som Jesper Lohmann de sidste 25 år.

Han har haft populære roller i serier som Taxa, Forbrydelsen, Krøniken og 2900 Happiness og har haft filmroller i blandt andet Pusher og En kort en lang.

Det til trods, så er det aldrig blevet til det helt store hovedrolle for Jesper Lohmann, der foruden roller på lærredet også gør sig på de skrå brædder.

Nu sætter han ord på, hvorfor det måske ikke er blevet til de helt tunge roller.

– Jeg vil ikke sige nej, hvis jeg bliver spurgt om det. Om jeg higer efter det? Det ved jeg ikke. Altså, jeg har bredt mig over mange genrer, og jeg er ikke udelukkende filmskuespiller, teaterskuespiller eller sanger, siger Jesper Lohmann til Ekstra Bladet.

– Så det er nok også forklaringen på, at det lidt er sådan. Men jeg siger da ikke nej, hvis der er nogen som synes, at jeg skal spille en fantastisk hovedrolle i en film, uddyber han.

Jesper Lohmann og Peter Mygind spillede sammen i den populære serie Taxa.
Jesper Lohmann og Peter Mygind spillede sammen i den populære serie Taxa.
 Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

Det er dog blevet til hovedroller i flere teaterstykker, hvor Lohmann også gør sig.

Han er således også snart aktuel med musikforestillingen 'Tilløkke Otto – en hyldest til en baggårdspuma', der spiller i Glassalen i Tivoli mellem 31. august og 2. september.

Sponsoreret indhold