Kendte18 timer siden

Jesper Koch har store planer for fremtiden: Drømmer om perfekt øllebrød og forloren hare

Kendiskok Jesper Koch vil sætte fuld fokus på den sønderjyske gastronomi
Jesper Koch har tidligere meddelt SE og HØR, at han ikke er færdig som iværksætter.
Jesper Koch har tidligere meddelt SE og HØR, at han ikke er færdig som iværksætter.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Jesper Koch er ikke færdig trods stop: Har stadig drømme og ideer

Det kan godt være, han har sagt farvel til Alsik Hotel – men Jesper Koch er ikke færdig.

Den karismatiske "Masterchef"-dommer og kok har nemlig stadig store ambitioner på menuen. Og selvom han i øjeblikket prioriterer familien, ulmer nye projekter allerede under overfladen.

– Jeg går hver dag og tænker over livet. Jeg lider ikke nogen nød, og jeg har masser med mad at gøre, og jeg laver stadig en masse tv, siger Jesper Koch til TVSyd og fortsætter:

– Men ingen tvivl om, at det, der driver mig og kommer til at drive mig, det er at komme endnu dybere ned i den sønderjyske mul. Og der snakker jeg ikke kun råvarer. Der snakker jeg om at betale tilbage til en region, jeg holder rigtig meget af.

Jesper Koch vil sætte fokus på det sønderjyske køkken.
Jesper Koch vil sætte fokus på det sønderjyske køkken.
 Foto: Jesper Sunesen

Jesper Koch har for nyligt takket af som driftsdirektør på det prisvindende Alsik Hotel & Spa i Sønderborg – et hotel, han selv har været med til at opbygge fra bunden.

Men beslutningen om at sige farvel har ikke været præget af tvivl.

– Der er noget over at banke noget op og se det vokse, men omvendt kommer der også et tidspunkt i en mands liv, hvor man tænker, at man skal trække stikket lidt, lød det tidligere på sommeren fra Jesper Koch til SE og HØR.

Fremtiden smager af Sønderjylland

Selvom han tager en pause fra hotelscenen, er Jesper Koch stadig aktiv – både i tv-køkkenet og i de tanker, han gør sig om fremtidens madscene.

Og her går blikket mod hans elskede Sønderjylland.

Pressemøde før den nye sæson af Masterchef, interview med dommerne Jesper Koch
Jesper Koch er ikke klar til at fortælle, hvad fremtiden skal bringe, men han er ikke færdig som iværksætter, fortæller han til SE og HØR.
 Foto: Jesper Sunesen

– Det næste skridt for Sønderjylland er at køre egnsretter i stilling som topgastronomi, siger han også til TVSyd.

Øllebrød, forloren hare og gule ærter skal altså ikke længere nøjes med at være nostalgiske mormorretter – hvis det står til Jesper Koch, skal de skinne på hvide duge og i Michelin-lys.

SE og HØR har uden held forsøgt at få en kommentar fra Jesper Koch.

Sponsoreret indhold