Kendte23. august 2022

Jesper Buch og Christian Arnstedt er ude: Forlader "Løvens Hule"-investering

De to løver Jesper Buch og Christian Arnstedt er ikke længere en del af et smykkebrand, som de investerede i gennem "Løvens Hule"
Jesper Buck og Christian Arnstedt er ude af Dibb Design.
Jesper Buch og Christian Arnstedt er ude af Dibb Design.
 Foto: Per Arnesen

Jesper Buch og Christian Arnstedt er ude.

Det er ikke gået som håbet for den håbefulde iværksætter Roald Dibbern og smykkefirmaet Dibb Design, og derfor smutter de to løver fra smykkefirmaet, som de ellers købte 25 procent af for 50.000 kroner.

Det skriver Finans.

Dibb Design laver smykker af træ, som Roald Dibbern selv designer. I "Løvens Hule" drømte iværksætteren ellers stort om et internationalt forretningseventyr, men det er ikke gået den vej.

Artiklen fortsætter under billedet...

Roald Dibbern kommer til at fortsætte Dibb Design på hobby-niveau.
Roald Dibbern kommer til at fortsætte Dibb Design på hobby-niveau.
 Foto: Søren Gylling/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Investorerne og stifteren er derfor gået hvert til sit, fortæller Roald Dibbern.

– Vi prøvede konceptet af og gav den alle sammen gas for at se, om smykkerne kunne sælge. Men selskabet kunne ikke bære det omsætningsniveau, vi havde håbet på.

– Smykkebranchen er vant til guld og sølv. Det har været svært at sælge et træprodukt, og derfor er det bedst for alle at gå hver til sit, siger Roald Dibbern til Finans.

Ifølge Roald Dibbern er der en fælles forståelse for, at parterne går hvert til sit.

Iværksætteren fik ideen til sin forretning, da han ville give sin kæreste en gave. Siden har forretningen udviklet sig, og han fik også en aftale i hus med smykkekæden Vibholm.

Artiklen fortsætter under billedet...

Dibb Design laver smykker af træ.
Dibb Design laver smykker af træ.
 Foto: Søren Gylling/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Roald Dibbernfortæller, at han kommer til at køre virksomheden videre på hobbyniveau, mens han fokuserer på sit kandidatstudie.

Christian Arnstedt har i et skriftligt svar til Finans fortalt, at både han og Jesper Buch støtter den unge iværksætters beslutning om at fortsætte sit studie.

– Det er sindssygt at investere i hobbyer, men det kan stikke af, lød det fra Jesper Buch, da han kastede penge efter Dibb Design under 'Løvens hule'.

Ved seneste regnskab havde Dibb Design et underskud på 75.000 kroner, mens egenkapitalen lyder på knap 500.000 kroner.

Sponsoreret indhold