Jesper Binzer smider tøjet: Han er HELT nøgen

LÆS OGSÅ: Jesper Binzer taler om kærligheden: - Det går ind og ud
Det er ikke hver dag, at man går og tænker over, hvordan D-A-D-forsangeren Jesper Binzer ser ud uden tøj på.
Men skulle du alligevel have skænket det en tanke, så kan du få svaret lige her.
For Jesper Binzer har i et nyt Instagram-opslag smidt alt tøjet.
Det eneste, der dækker over sjoverten, er hans hænder og teksten "It's alive. 60."
Årsagen til opslaget er, at Jesper Binzer i dag 4. september fylder 60 år, og i den forbindelse vil han sikkert vise, hvordan kroppen ser ud, når man runder det skarpe hjørne.
Og det virker til at den ikoniske musikers nøgenbillede er populært på Instagram. Der er nemlig ikke mange i kommentarsporet, der synes, at det er for meget.
Musikerkollegaen Thomas Helmig og tv-værten Signe Lindkvist er blandt nogle af dem, der har kommenteret opslaget med lykønskninger til Jesper Binzer.
"kæmpe tillykke - velkommen i klubben," skriver Thomas Helmig, mens Signe Lindkvist skriver "Tillykke søde Jesper."
Jesper Binzer og D-A-D har netop skudt deres Europaturné i gang med med Fredagsrock i Tivoli og Rock i Mølleparken i Sønderborg.
Der venter to danske shows i starten af september, før bandet bevæger sig til Ungarn, Tjekkiet og Polen.
Herefter spiller de en masse koncerter i Tyskland, Sverige. Det bliver dog også lidt eksotisk. I starten af 2026 tager turnéen spiller de to koncerter i Portugal og tre i Spanien før de bevæger sig op gennem Europa og slutter i Finland.