Kendte12. januar 2021

Jes Dorph fyret igen

Den mange-årige tv-stjerne Jes Dorph-Petersen er fyret fra endnu et stort projekt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jes_3.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Jes Dorph-Petersen blev for nylig fyret fra TV2 efter, at en ekstern advokat-undersøgelse på samme tv-station havde kortlagt, at han i to tilfælde for henholdsvis 18- og 20 år tilbage havde opført sig krænkende over for kvinder, der på daværende tidspunkt var journalistpraktikanter.

Men nu er han altså blevet fyret igen fra et andet projekt, skriver eb.dk.

Som konsekvens af sagen er han også blevet fyret fra en dokumentarfilm, som han det seneste år har arbejdet på sammen med produktionsselskabet Deluca Film.

Dokumentaren var ved at være færdigproduceret og skulle efter planen sendes på TV2 i år.

Det fortæller Jes Dorph til Ekstra Bladet.

- Det sidste halvandet år har jeg i samarbejde med Deluca Film arbejdet med på en dokumentar om svindlere, der har brugt kendte danskere som mig, Mads Mikkelsen og andre i falske bitcoin-reklamer på sociale medier og andre steder for at lokke penge ud af folk, siger han til eb.dk.

Han bliver dog alligevel ikke en del af projektet, selv om størstedelen af optagelserne for længst er i kassen.

- Jeg er dybt ærgerlig over, at det mest grundige journalistiske arbejde i min karriere kommer i så store problemer nu, at det er svært at lave færdigt, siger han og tilføjer, at han dog ikke er overrasket over beslutningen.

Over for Ekstra Bladet bekræfter redaktionschefen hos Deluca Film, at Jes Dorph-Petersen ikke længere er en del af projektet.

De forsøger sammen med TV2 at finde en løsning, så de stadig kan sende programmet men på en ny måde.

Sponsoreret indhold