Kendte8. marts 2024

"Jersey Shore"-stjernen Mike Sorrentino er blevet far til tre

Realitykendissen med kælenavnet "The Situation" har nu tre børn under tre år rendende rundt derhjemme
US TV personality Mike "The Situation" Sorrentino arrives for the 2024 People's Choice awards at the Barker Hangar in Santa Monica, California, February 18, 2024. (Photo by Michael TRAN / AFP)
Mike "The Situation" Sorrentino har fået sig endnu en datter og kan dermed prale af at være far til to piger og en dreng.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis Mike "The Situation" Sorrentino er trættere end de fleste, så er det forståeligt.

"Jersey Shore"-stjernen er nemlig nu blevet far for tredje gang, og han har dermed hele tre børn under tre år rendende rundt derhjemme.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie har Mike Sorrentino og hans bedre halvdel, hustruen Lauren Sorrentino, annonceret den glædelige nyhed om familieforøgelsen på Instagram.

Her skriver de, at de den 6. marts fik en datter, og at hun skal hedde Luna Lucia Sorrentino.

- Tre børn under tre år bliver noget af en situation, men vi ville ikke have det anderledes, skriver de stolte forældre til opslaget, som kan ses i dets fulde i bunden af artiklen.

Den 41-årige "Jersey Shore"-stjerne og hans hustru blev gift i 2018.

De fik deres første barn, sønnen Romeo, i maj 2021, mens deres andet barn, datteren Mia, kom til verden i januar 2023.

Sponsoreret indhold