Kendte6. april 2023

Jeremy Renner taler ud om rædselsulykken: - Jeg skrev afskedsord på min telefon

Den 51-årige skuespiller Jeremy Renner var nær død i en sneplovulykke i begyndelsen af året. Nu fortæller han rædselshistorien i eksklusivt interview
I en heltemodig gerning endte Jeremy Renner med at risikere sit eget liv for at redde sin nevø.
I en heltemodig gerning endte Jeremy Renner med at risikere sit eget liv for at redde sin nevø. Nu taler han ud om nærdødsoplevelsen i stort eksklusivt interview.
 Foto: Jordan Strauss/Invision/AP

Massivt blodtab, brækkede knogler og perforerede organer var nogle af de skader, Jeremy Renner pådrog sig, da han reddede sin nevø fra at komme i karambolage med en sneplov.

Den 51-årige skuespiller stod med andre ord på dørtærsklen til det evige liv, og det var han også så bragende bevidst om, at han forfattede et par afskedsord til sine elskede.

Jeremy Renner overlevede og delte et selfie fra sygesengen, hvor han så noget medtaget ud. 
Jeremy Renner overlevede og delte et selfie fra sygesengen, hvor han så noget medtaget ud.
 Foto: Instagram

Det siger han ifølge TMZ til Diane Sawyer i udsendelsen ”Jeremy Renner: The Diane Sawyer Interview: A Story of Terror, Survival and Triumph", som bliver vidt på ABC News torsdag aften lokal tid.

Her sætter skuespilleren ord på rædselsøjeblikket, der nær havde kostet ham livet.

- Det ville have været forfærdeligt at dø alene, siger han tydeligt berørt i et af de klip, der er blevet offentliggjort forud for udsendelsen i aften 6. april amerikansk tid.

- Men jeg var ikke alene. Min nevø, søde Alex, var der også. Og så kom hele kavaleriet, fortæller Renner om det hold af redningspersonale, der fik ham hastet på hospitalet i helikopter.

Da han lå der i store smerter og knust på kryds og tværd, var han oprigtigt sikker på, at det hele var forbi. At livet ville slutte lige der.

Det har han også tidligere fortalt, men i interviewet kommer der i den grad vægt bag ordene.

- Jeg skrev mine sidste ord til min familie ned på min telefon, fortæller han grådkvalt i klippet og må tage en pause for at sunde sig.

I udsendelsen hører man ikke blot Renners grusomme beretning, man følger også hans kamp tilbage til livet. En kamp som af lægerne kaldes et mirakel.

Naboen fortæller om øjeblikket, hvor han løber skuespilleren til undsætning.

- Jeg kan se, hans hoved ligger i en pøl af blod. Jeg troede ikke, han var i live, lyder den voldsomme vidneberetning.

Også alarmopkaldet er med, og man kan høre på Jeremys vejrtrækning, at han kæmper for sit liv.

Til trods for dødsangsten, smerterne og den hårde kamp tilbage til livet er Jeremy Renner dog ikke i tvivl.

- Jeg ville gøre det hele igen, klart. Sneploven havde kurs direkte mod min nevø.

“Jeremy Renner: The Diane Sawyer Interview: A Story of Terror, Survival and Triumph” bliver vist på ABC News torsdag aften og senere på streamingtjenesten Hulu.

Sponsoreret indhold