Jeremy Clarkson holder pause fra tv: - Jeg er oprigtigt bange

LÆS OGSÅ: Supermodel Anok Yai alvorligt syg: Tvunget til operation
For første gang i 40 år har Jeremy Clarkson valgt at tage en pause fra tv.
Den 65-årige tv-vært har nemlig sat alle optagelser på pause.
Det skriver flere britiske medier, heriblandt The Sun.
- Jeg er oprigtigt bange, for indtil marts skal jeg ikke filme et tv-show for første gang i fyrre år.
- Det bliver tre måneders lort, lyder det fra Jeremy Clarkson.
Tv-værten sætter dog ikke ord på, hvad der ligger til grund for pausen på de tre måneder.
Jeremy Clarkson har de seneste år haft travlt med optagelserne til programmerne "Clarkson's Farm" og "Who Wants To Be A Millionaire".
Her har der været tale om en travl syvårig optagelsesplan.
Opereret i hjertet
I oktober 2024 kunne den populære "Top Gear"-vært fortælle, at han var blevet opereret i hjertet.
Operationen fandt sted, kort tid efter at den 65-årige vært var hjemvendt fra en ferie.
Under ferien oplevede Jeremy Clarkson flere problemer med sin krop, og han havde svært ved at gå op ad trapperne på det hotel, hvor han boede.
Jeremy Clarkson besluttede sig derfor for at kontakte sin læge, hvor han fik foretaget en række tests. Lægen udelukkede, at der var tale om en blodprop, men han fik alligevel en anden skræmmende besked.

- Det ser ud til, at af de tre arterier, der har fodret mit hjerte med nærende blod, var den ene fuldstændig blokeret, og den anden var ved at være det, lød det fra Clarkson på daværende tidspunkt.
Værten måtte derfor under kniven.