Jens the Beast med sød overraskelse: Skal være far

Året startede uden tvivl på bedste vis for den tidligere TV 2-stjerne Jens the Beast, der i februar kunne fortælle, at han i januar gik på knæ for kæresten i Dubai.
Parret kan dog også nu slutte året af med en god nyhed.
På sin Instagram-profil deler han nemlig mandag morgen, at han og kæresten venter deres første barn.
– Efter en hård kamp, det største der kunne ske, indleder han opslaget, hvor han ses omfavne sin gravide forlovedes fine babybule.
– Jeg skal være far, noget jeg aldrig rigtig har kunne se mig selv blive, da jeg frygtede, jeg ville ende som min egen far. I dag har jeg fundet balance i det, og jeg er ikke et sekund i tvivl, skriver han videre.
Opslaget, der kun er minutter gammelt, har allerede fået flere hundrede likes, mens flere også kommenterer stort tillykke til det kommende forældrepar.
Herunder blandt andet den tidligere “Paradise Hotel”-stjerne Sarah Tiedt, der selv i weekenden kunne afsløre, at hun venter sig en lille pige med kæresten Türker Alici.
– JEG ELSKER DET! Igen, tillykke, skriver hun ivrigt efterfulgt af en række emojis med hjerteøjne.
Hun er dog langt fra den eneste, der lykønsker parret. Også TV 2-baben Mathilde Beuschau ønsker parret tillykke sammen med en masse andre.
Jens the Beast og kæresten har planer om at skulle giftes til maj 2023, men om disse planer ændrer sig, nu hvor parret venter sig en lille en, det har de to endnu ikke afsløret.