Kendte2 timer siden

Jens "The Beast" Dalsgaard er blevet far: Frederikke fødte i opgangen

Jens "The Beast" Dalsgaard og Frederikke er blevet forældre for anden gang – og denne gang var fødslen også dramatisk
Jens "The Beast" Dalsgaard og fruen Frederikke er blevet forældre for anden gang – og denne gang var fødslen også dramatisk
Jens "The Beast" Dalsgaard og fruen Frederikke er blevet forældre for anden gang – og denne gang var fødslen også dramatisk
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Jens "The Beast" Dalsgaard er blevet far for første gang efter dramatisk fødsel

Da Jens “The Beast” Dalsgaard og fruen Frederikke blev forældre for første gang, var det ganske dramatisk. Og det var bestemt også tilfældet forleden, hvor parret så blev forældre for anden gang.

For parrets anden datter kom til verden med en sådan fart, at det kom bag på både farmand og frue.

Det fortæller Jens “The Beast” Dalsgaard i et opslag på instagram:

- I går aftes kl. 20.10 gik vandet – og mindre end en time senere, kl. 21.03, kom vores lille pige til verden. Frederikke fødte med en styrke og ro, ingen af os kommer til at glemme – og Hailey havde så travlt med at møde os, at hun endte med at blive født midt i entréen i vores opgang, fortæller tv-kendissen på sit sociale medie.

Det blev dermed Jens ”The Beast” selv, der måtte tage imod sin lille datter.

- En oplevelse vi altid vil smile af at tænkte tilbage på, og som for altid vil minde os om, hvor vildt uforudsigeligt og smukt livet kan være, tilføjer kendissen, der slutteligt fortæller, at de efter et smut på hospitalet er hjemme igen, og at alle har det godt.

- Hope har taget godt imod lillesøster med åbent hjerte, fuld af omsorg og kærlighed, tilføjer han.

Jens "The Beast" og Frederikke har dannet par i mere end ti år. I 2023 blev de første gang forældre til datteren Hope, som altså også var en ganske dramatisk fødsel:

Lille Hope havde nemlig vejrtrækningsproblemer kort efter fødslen, ligesom Frederikke måtte igennem en operation for at få moderkagen ud.

Dengang endte det hele dog godt – og det gjorde det heldigvis også under denne fødsel.

Sponsoreret indhold