Kendte13. februar 2023

Jennifer Lopez og Ben Affleck med i reklame til 50 millioner kroner

Ben Affleck gemmer sig på sit nye job, og det er Jennifer Lopez ikke helt tilfreds med
Ben Affleck og Jennifer Lopez er ikke helt enige i, hvorvidt Afflecks fremtid er at finde i en Dunkin' Donuts-uniform.
Ben Affleck og Jennifer Lopez er ikke helt enige i, hvorvidt Afflecks fremtid er at finde i en Dunkin' Donuts-uniform.
 Foto: Chris Pizzello/Invision/AP

For knap en måned siden lignede Ben Affleck verdens lykkeligste mand, da han langede donuts over disken i en Dunkin’ Donuts butik.

Billeder af en yderst smilende Affleck gik således viralt på internettet og var en klar modsætning til, hvordan Hollywood-stjernen havde det til Grammy-uddelingen.

Her lignede det mest af alt, at Ben Affleck var blevet tvunget med af ægtefællen Jennifer Lopez.

Sidenhen udtalte en mundaflæser, hvad Jennifer Lopez skulle have sagt til en trist Ben Affleck under Grammy-showet.

Men nu smiler Ben Affleck heldigvis igen, og det kostede kun knap 50 millioner kroner.

Det er nemlig kommet frem, hvorfor Ben Affleck pludselig var at finde i en Dunkin' Donuts.

Det nye job viste sig nemlig at være en del af Dunkin’ Donuts reklame til dette års Super Bowl.

Et reklamespot på 30 sekunder til dette års Super Bowl har kostet Dunkin’ Donuts knap 50 millioner kroner, men så har firmaet til gengæld også både Ben Affleck og Jennifer Lopez med.

Her står en smilende Ben Affleck klar i Dunkin’ Donuts drive-through til stor overraskelse for kunderne.

Det virker dog til, at Affleck har glemt at fortælle sin kone om det nye job, da Jennifer Lopez til sidst kommer kørende for at hente sin mand hjem.

Du kan se hele reklamen herunder.

Sponsoreret indhold