Kendte10. marts 2019

Jennifer Lopez forlovet: Viser kæmpe diamant-ring frem

Jennifer Lopez og Alex Rodriguez skal giftes, efter at den tidligere New York Yankees-stjerne gik på knæ under parrets romantiske ferie på Bahamas. Sangerinden viser naturligvis også ringen frem – se den her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jennifer_lopez.jpg
 (Foto: MEGA)

J-Lo kan godt begynde at prøve bryllupskjoler og prøvesmage bryllupskager.

Den 49-årige verdensstjerne skal nemlig en tur op ad kirkegulvet, efter hendes kæreste har friet til hende.

Basespallspilleren Alex Rodriguez gik på knæ, mens parret nød en romantisk ferie på Bahamas – og kort efter kunne Jennifer Lopez ikke holde den søde nyhed hemmelig længere.

Hun delte således et billede af sin gigantiske diamantring på instagram – til stor glæde for hendes over 88 millioner følgere.

Ifølge det amerikanske medie E! Online har ringen en værdi på den gode side af $1 million.

- Det ligner, at det er 10 karat, siger diamant-ekspert Andrew Brown fra WP Diamonds til det amerikanske medie.

Jennifer Lopez har de seneste dage delt flere billeder fra parrets romantiske ferie, der altså endte ekstra sød, efter den tidligere New York Yankees-stjerne gik på knæ.

I to år har Jennifer Lopez og baseballstjernen Alex Rodriguez, 43, været kærester, og de har sammen fire sammenbragte børn.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_og_jlo.jpg
 (Foto: MEGA)

J-Lo og Alex har datet i to år, og nu er de klar til at tage næste skridt. Foto: MEGA

J-Lo har tidligere fortalt, hvordan hun tog det første skridt i deres forhold.

- Det var ret simpelt. Jeg spiste frokost et sted, og jeg så ham. Han gik forbi mig. Så gik jeg udenfor, og jeg prikkede ham på skulderen og sagde "hej", fortalte Lopez, da hun i april 2017 gæstede ”The Ellen Show” i USA.

De to byttede telefonnumre, og kort efter tikkede der en sms ind fra Alex, der i USA går under kælenavnet, 'A-Rod'.

- Han skrev, "skal vi spise middag?", og det gjorde vi. Det var en god middag, sagde en let rødmende Jennifer.

Sponsoreret indhold