Kendte13. december 2021

Jennifer Lopez får ny mis: Mød Hendrix

Lykken vil absolut ingen ende tage hjemme hos sangerinden, der for nylig har taget en stor beslutning om at udvide familien med et ganske særligt medlem
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Julen er for mange gavernes tid – både dem til andre, men især da også dem til en selv.

I hvert fald hvis man spørger den 52-årige sangerinde Jennifer Lopez, der i weekenden kunne fortælle, at hun har givet sig selv en ganske særlig gave i forbindelse med julen.

På sin Twitter-profil kunne hun nemlig lørdag vise, at der er flyttet et nyt medlem ind i familien.

- Mød… Hendrix!!!, skriver hun kort og kontant til videoen, der viser en sød lille mis have indtaget millionvillaen, mens julemelodien ”Rocking Around the Christmas Tree” spiller i baggrunden.

Artiklen fortsætter under opslagene

https://imgix.seoghoer.dk/katten_hendrix.jpg
 Foto: Twitter

Katten Hendrix er det nyeste medlem af Lopez-familien. Foto: Twitter/Privat

Julen er da også særlig sød for sangerinden i øjeblikket, da det er den første jul i 17 år, hvor hun igen er sammen med, hvad mange nok vil kalde, hendes livs store kærlighed – Ben Affleck.

De to brød deres forlovelse tilbage i 2004. Men i starten af året genfandt de to romancen kort tid efter, at J. Lo gik fra sin daværende forlovede, Alex Rodriguez i april.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega812261_004.jpg
 Foto: MEGA

Lopez og Affleck har, siden deres romance blev offentligt kendt i starten af året, haft svært ved at holde fingrene fra hinanden. Her er de fotograferet tidligere i december måned. Foto: MEGA

Parret har da også allerede budt efterårets højtider velkommen sammen, da de i november måned valgte at fejre Thanksgiving sammen. Her brugte de to blandt andet weekenden sammen med alle deres børn, mens de støttede ”Rise Against Hunger”-velgørenheden.

Ben Affleck har Violet på 16, Seraphina på 12 og Samuel på ni sammen med sin ekskone, Jennifer Garner, mens Lopez har tvillingerne Emme og Maximilian på 13 med sin eksmand, Marc Anthony.

Sponsoreret indhold