
Jennifer Lopez' eksmand med chok-beskyldning: Hun var mig utro!

LÆS OGSÅ: Skilsmissedrama: Denise Richards anklager sin mand for vold og dødstrusler
- Jeg har lært, at jeg ikke er ude af stand til at blive elsket, men at de ikke er i stand til at elske. De har det ikke i dem.
Sådan lød det hårdt og kontant fra Jennifer Lopez i sidste uge, da hun i radioprogrammet "Sirius XM!" blev spurgt om, hvorvidt hun nogensinde har følt sig virkelig elsket i sine tidligere forhold.
Og det er en udtalelse, der har gjort en af sangerindens i alt fire tidligere ægtemand rigtig sur.
I hvert fald langer han nu kraftigt ud efter sangerinden.
Det skriver The Sun.
Ifølge det britiske medie er det Jennifer Lopez' første mand, 51-årige Ojani Noa, der er misfornøjet med sangerindens udtalelser om kærlighed.

Den personlige træner, der var gift med Jennifer Lopez fra 1997 til 1998, langer ud efter hende på sociale medie, hvor han blandt andet beskylder hende for utroskab.
- Stop med at spille offer. Problemet er ikke os. Det er ikke mig. Problemet er dig. Du er den, der ikke kunne holde den i bukserne (være tro, red.), skriver han.
- Jeg er fantastisk, kærlig og et godt menneske. Jeg var ærlig og tro over for dig. Løj aldrig og var aldrig utro. Jeg var for god for dig. Jeg er for god en mand for dig, skriver han også og fortsætter:
- Det var dig, der besluttede at lyve og være mig utro. Prøv at fortæl sandheden for en gangs skyld. Lad folk vide, at det er dig, der er problemet.

Jennifer Lopez har ikke kommenteret beskyldningerne om utroskab.
Sangerinden blev efter ægteskabet med Ojani Noa i slutningen af 90'erne gift med danseren Cris Judd i begyndelsen af 00'erne.
Fra 2004 til 2014 var hun gift med Marc Anthony, før hun i 2022 blev gift med Ben Affleck, som hun brød med i 2024.
Derudover har hun tidligere været forlovet med baseballspilleren Alex Rodriguez.

