
Jennifer Lopez chokerer: Snaver løs på scenen

Jennifer Lopez er i den grad klar til at dele mundvand med andre end Ben Affleck.
I hvert fald gav sangerinden den fuld gas, da hun natten til tirsdag dansk tid optrådte til American Music Awards, for her snavede hun løs på scenen.
Det skriver TMZ, ligesom video og billeder fra den store aften i den grad bekræfter tungeslaskeriet.
Her kan man se, at Jennifer Lopez ikke blot kyssede med én af sine dansere, men faktisk hele tre styks.
Først gav hun den fuld fas med en mandlig danser, hvorefter hun vendte sig rundt og snavede videre med en kvindelig af slagsen.
Se video herunder:
På et andet tidspunkt lå sangerinden på ryggen på gulvet, mens en mand lænede sig indover hende i en omgang hed nærkontakt til stor forbavselse for mange.
Især på sociale medier er det strømmet ind med kommentarer om kysseriet.

- Ben (Affleck, red.) må virkelig elske det her, skriver en på X for eksempel.
- Hvorfor kysser Jennifer Lopez alle til AMA's?, lyder det fra en anden, mens en tredje skriver: "Hun har vist tabt sutten".

Jennifer Lopez og Ben Affleck gik fra hinanden i sommeren sidste år.
Det er dog først for nylig, at skilsmissen omsider gik i gennem. Læs mere om det her.
