Kendte28. november 2021

Jennifer Garners kat ’sked i bukserne’: Så gjorde hun dette

- I må ikke grine ad ham, lyder det fra den 49-årige skuespillerinde, da hun tager fat i katten Moose, der har haft sig noget af et uheld kort forinden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke første gang, den 49-årige ”13 Going On 30”-skuespillerinden Jennifer Garner viser sine knap 12 millioner følgere på Instagram, hvor meget hun holder af sin kat, Moose.

Så sent som i sommer kunne hun vise sit nyeste påfund frem – en særlig katte-venlig trøje, hvor hun kan gå rundt med dyret som var det hendes baby.

Tidligere var det en klapvogn, der blevet indkøbt til den elskede kat for at lette trykket på fødderne, når familien skulle på tur.

Men nu er det dog en lidt anden årsag, der er grunden til, at Moose får en lidt særlig, og måske næsten spalignende oplevelse.

- Vi har en lidt uheldig situation. Moose har skidt i bukserne, siger hun smilende, mens hun holder katten for ørerne.

Bukser havde katten naturligvis ikke på, men dens tur på toilettet gik vist ingenlunde som forventet, hvorfor den altså havde brug for en grundig gang rengøring under håndvasken.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega806043_004.jpg
 Foto: MEGA

Det er vist ingen skam at kalde skuespillerinden Jennifer Garner for en rigtig 'kattedame'. Foto: MEGA

Det er dog ikke lang tid, som den stakkels kat ønsker at tilbringe i vasken, hvorfor den flere gange forsøger at komme væk derfra.

Artiklen fortsætter under videoen

Men trods en – lettere ubehagelig – tur til den lokale spa, så er oplevelsen i sidste ende alligevel en succes for både Garner og Moose, der endelig bliver fri for de sørgelige afføringsrester, der havde samlet sig i den bløde pels.

Sponsoreret indhold