Kendte9. januar 2020

Jennifer Aniston kobles sammen med ny mand

Jennifer Aniston har fundet kærligheden igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega578983_022.jpg
 Foto: MEGA

Hun er nok en af de stjerner, der får skrevet allermest om sit kærlighedsliv, og samtidig er hun en af dem, der holder sit privatliv allermest privat.

Men nu har Jennifer Aniston fundet kærligheden igen. Det skriver The Mirror.

Den heldige fyr i Anistons liv er en, som hun kender særdeles godt.

De har nemlig arbejdet sammen ved flere lejligheder.

Det er nemlig filminstruktøren Will Speck, der gør Jennifer varm om hjertet for tiden. For nyligt var de på ferie sammen i Mexico.

Parret arbejdede sammen i 2016, da han instruerede filmen "Office Christmas Party", hvor Jennifer Aniston spillede hovedrollen.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megass7550700_191.jpg
 Foto: MEGA

Jennifer ses her sammen med Will Speck(th. red.). (Foto: MEGA)

Jennifer Aniston har ikke været i et forhold, siden hun i februar 2018 annoncerede, at hun skulle skilles fra skuespilleren Justin Theroux.

- For at minimere yderligere spekulationer, har vi besluttet at annoncere vores separation. Denne beslutning var fælles og blev taget i slutningen af sidste år, skrev powerparret i en pressemeddelelse i forbindelse med separationen.

Jennifer Aniston har en lang række af kendismænd på erobringslisten.

Hun har tidligere været sammen med John Mayer, Brad Pitt, Paul Rudd, Gerard Butler og Vince Vaughn.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega538174_095.jpg
 Foto: MEGA

Jennifer Aniston og Reese Witherspoon er lige nu aktuelle i tv-serien "The Morning Show". (Foto: MEGA)

Jennifer har tidligere fortalt, at folk skal blande sig udenom hendes kærlighedsliv.

- Fejlopfattelsen er, at "Jen ikke kan holde på en mand" og "Jen nægter at få en baby, fordi hun er egoistisk og helliger sig sin karriere". Eller at mit hjerte er knust. Først og fremmest, så er mit hjerte ikke knust, slog Aniston fast i et interview i august 2018.

- For det andet er det hensynsløse antagelser. Ingen ved, hvad der foregår bag lukkede døre. Ingen overvejer, hvor følsomt det måske er for mig og min partner. De ved ikke, hvad jeg har været gennem medicinsk eller følelsesmæssigt, fortalte skuespilleren yderligere.

Sponsoreret indhold