Kendte10. juni 2020

Jennifer Aniston atter vraget af Brad Pitt

Noget tyder på, at Brad Pitt endnu en gang skrider fra ekskonen Jennifer Aniston
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fans over hele verden var på den anden ende, da skuespillerparret Jennifer Aniston, 51, og Brad Pitt, 56, blev skilt tilbage i 2005.

Brad Pitt har i dag seks børn sammen med ekskonen Angelina Jolie, 45. De to mødte hinanden under indspilningerne til filmen ”Mr. and Mrs. Smith”, mens Brad Pitt stadig var gift med ”Venner”-stjernen Jennifer Aniston.

I 2016 brast kærligheden dog mellem Pitt og Jolie, og siden da har rygter om potentielle kærester i den grad floreret for stjerneskuespilleren Brad Pitt.

Særligt rygtet om at han atter skulle have kastet sin kærlighed på ekskonen Jennifer Aniston, har floreret heftigt.

https://imgix.seoghoer.dk/jennifer_aniston_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

De to skulle dog angiveligt blot være venner.

Sidste år inviterede Jennifer Aniston sin eksmand med til sin 50-års fødselsdag. Og tilbage i januar satte parret atter gang i kærlighedsspekulationer hos fans, da de to snakkede, krammede og opførte sig særdeles venligt over for hinanden til SAG Awards.

Brad Pitt har siden sin skilsmisse fra ”Tomb Raider”-stjernen Angelina Jolie ikke haft det nemt - de to har angiveligt haft det vanskeligt indbyrdes.

Men nu tyder noget imidlertid på, at Pitt og Jolie atter er ved at finde hinanden, når det fx handler om at samarbejde om parrets seks børn. Og det bekymrer Jennifer Aniston, fortæller en kilde ifølge Mirror.

- Skiftet i Brads opførsel og hans fornyede venskab med Angelina har gjort Jen urolig. Hun kan forstå, at børnene kommer i første række, men hun kan ikke lade være med at undre sig over, hvordan den nye dynamik vil påvirke tingene mellem dem, fortæller kilden.

Kilden forklarer desuden, at det har taget Jennifer Aniston mange år at genopbygge tilliden til eksmanden Brad Pitt efter deres brud i 2005. Aniston skulle angiveligt være meget glad for, at Brad Pitt igen er en del af hendes liv.

Men med Angelina Jolie i ligningen ser det dog ifølge Aniston ikke ud til at kunne blive, som hun ellers havde ønsket sig det.

Sponsoreret indhold