Kendte28. august 2025

Jenna Bagge indrømmer: Måtte google "Vild med dans"-partner

Den 31-årige danser har netop mødt sin nye dansepartner, men navnet sagde hende så lidt, at hun måtte en tur på Google for at finde ud af, hvem han er
Vild med Dans.Program 1 2024
Jenna Bagge synes, at hendes nye dansepartner er sød - men hun vidste ikke helt, hvem han var.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Thomas Evers Poulsen jubler: -Den mest perfekte partner

Efter et års pause fra "Vild med dans" er Jenna Bagge klar til at indtage dansegulvet igen.

Hun har netop mødt sin nye dansepartner, hvis navn fortsat er hemmeligt, men måtte søge hjælp, da hun hørte navnet.

Det fortæller hun til BILLED-BLADET.

- Han kommer fra et felt, jeg ikke er så stærk i, så jeg måtte lige google lidt for at finde ud af noget mere, fortæller hun.

Selv om navnet var en anelse ukendt for den professionelle danser, er hun dog ikke i tvivl om, at det bliver godt.

Hun kan mærke, at han glæder sig og gerne vil det, og det er sød musik i en danselærers ører.

Annonce

Den 31-årige danser har medvirket i ti sæsoner af TV 2-hittet, men måtte stå over i 2023, da hun netop var blevet mor til sønnen William.

Derfor er hun dybt taknemmelig for at være tilbage i TV 2-programmet, der ovenikøbet er den allersidste sæson.

- Jeg glæder mig allerede super meget til at vende tilbage til dansegulvet en sidste gang og få sagt ordentligt farvel, skrev hun i et opslag på Instagram tilbage i juni.

Annonce

Jenna Bagge har stået i "Vild med dans"-finalen to gange. Senest med influenceren Fredrik Trudslev i 2023 samt i 2020, da hun dansede med Albert August Harson.

Sidstnævnte blev hun efterfølgende kærester med, og i dag er de gift og har sønnen William sammen.

Annonce

Sponsoreret indhold