Jelly Roll indrømmer: - Det værste, der er sket i mit liv

LÆS OGSÅ: Viser vildt vægttab frem: Har smidt næsten 100 kilo
Man skulle tro, at det var den forurettede, der fik det skidt efter utroskab.
Men sådan er det ikke udelukkende i forholdet mellem Jelly Roll og konen Bunnie Xo.
Eonline skriver, at rapperen, som hedder Jason Bradley DeFord, var sin kone utro tilbage i 2018, og at de derefter gik fra hinanden.
- Jeg taler ikke offentligt om det her, men det værste minde jeg har fra min tid som voksen, var da jeg var min kone utro, fortæller han i podcasten "Human School Podcast" ifølge mediet.
- Jeg arbejdede hårdt efter affæren for at reparere vores forhold. I dag er vi stærkere end nogensinde, fortæller han.
På trods af at de har det bedre end nogensinde, fortæller han også, at han ville ønske, han aldrig havde været hende utro. Det skulle aldrig være sket, mener han.
Men det gjorde det.
Han fortæller også, hvordan det kunne ske, at han var sammen med en anden kvinde, mens han var gift.
Angiveligt var han rigtig nem at påvirke af sine venner og sin omgangskreds. Han siger, at han tog kokain, når hans venner gjorde det. Han drak meget alkohol, da vennerne drak meget alkohol. Og da hans venner så begyndte at være deres kærester og koner utro, gjorde han det samme.
I dag har han fået nye venner, som kun skubber ham i en sund og god retning, fortæller han.