Kendte14 timer siden

Jeff Bezos' vanvidsbryllup: Nu er Ivanka Trump ankommet til Venedig

En af de mest omtalte personer på gæstelisten er nu ankommet til den italienske ferieby for at deltage i Amazon-rigmandens helt ekstreme og ekstravagante bryllup
Her ankommer Ivanka Trump med sin familie forud for Jeff Bezos' storslåede bryllup.
Her ankommer Ivanka Trump med sin familie forud for Jeff Bezos' storslåede bryllup.
 Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

JJeff Bezos har forsøgt at gøre sit for at holde nysgerrige næser så langt væk som bryllupsfestlighederne som muligt ved at booke hele byen i Venedig, når han og Lauren Sanchez på et ukendt tidspunkt i denne uge skal smedes sammen.

Men med det gæsteliste, det kommende ægtepar har samlet sammen, så er det noget nær umuligt.

Derfor blev det da også foreviget af skarpe paparazzilinser, da en af festens mest omtalte gæster ankom til den italienske ferieby.

Ivanka Trump, datter af Donald Trump, og hendes mand, Jared Kushner, blev således fotograferet i stor stil, da de tirsdag ankom med vandtaxi.

Parret havde deres tre børn, 13-årige Arabella Rose, 10-årige Joseph Frederick og otteårige Theodore James, med på slæb.

Ivanka Trump and her husband Jared Kushner (L) boar
Her ses Ivanka Trump i Venedig med sin mand, Jared Kushner.
 Foto: Andrea Pattaro/AFP/Ritzau Scanpix

Ivanka Trump og hendes bedre halvdel er bestemt ikke de eneste kendisser, der dukker op i Venedig i denne uge. Det bliver nemlig en stjernespækket affære.

Den berømte modedesigner Diane von Fürstenberg er allerede blevet spottet, da hun ankom til lufthaven Marco Polo den 24. juni.

Fashion designer Diane Von Fürstenberg arrives at
Diane Von Fürstenberg spottet i Marco Polo-lufthavnen.
 Foto: Andrea Pattaro/AFP/Ritzau Scanpix

Der går ligeledes rygter om, at Oprah Winfrey, Kim Kardashian, Orlando Bloom, Mick Jagger og Tom Brady også står på gæstelisten.

Det skulle navne som Bill Gates, Leonardo DiCaprio, Kris Jenner, Robert Pattinson, Miranda Kerr og Barbra Streisand også gøre.

Festen er dog så omgæret af mystik, at ingen ved med sikkerhed, hvem der er inviteret.

Selv datoen for brylluppet er uvist, men de mest vedvarende rygter lyder, at ceremonien skal finde sted den 27. juni, mens Jeff Bezos og hans kommende hustru vil afholde andre mindre festligheder i dagene både før og efter.

Festlighederne har dog allerede skabt voldsom kaos i byen, fordi de lokale er rasende på Amazon-stifter.

Det kan du læse meget mere om lige her.

Sponsoreret indhold