Kendte8 timer siden

Jeff Bezos og Lauren Sanchez på hed ferie: Klap i måsen!

Den amerikanske Amazon-grundlægger og hans forlovede nyder varmen – og ikke mindst hinanden – på hans superyacht
Jeff Bezos og Lauren Sanchez
Jeff Bezos havde naturligt nok svært ved at holde fingrene for sig selv.
 Foto: Splash/Ritzau Scanpix

De blev forlovet i maj 2023 – og senere på året planlægger de så at holde et overdådigt kærlighedsbryllup i Venedig.

Men 61-årige Jeff Bezos og hans 55-årige forlovede Lauren Sanchez venter bestemt ikke med de kærlige stunder til den store bryllupsfest.

Forleden nød parret således hede stunder på Amazon-grundlæggerens superyacht Koru ud fra Cannes i det sydfranske.

Jeff Bezos og Lauren Sanchez
55-årige Lauren Sanchez så ud til at nyde varmen ganske godt - og i strålende humør.
 Foto: Splash/Ritzau Scanpix

Eksklusive billeder viser, hvordan en t-shirtklædt Bezos kærligt nussede og krammede sin forlovede – og endda serverede små klap i hendes mås.

Det var måske også svært for den 61-årige milliardær at holde fingrene fra sin mørkhårede skønhed – i hvert fald strålede Lauren Sanchez i en mikroskopisk bikini, der ikke overlod meget til fantasien.

Jeff Bezos og Lauren Sanchez
Parret blev forlovet i maj 2023 - selvfølgelig på Jeff Bezos' superyacht.
 Foto: Splash/Ritzau Scanpix

Lauren Sanchez og Jeff Bezos har angiveligt datet siden 2019. Det var samme år, som Jeff Bezos annoncerede, at han skulle skilles efter 25 års ægteskab med MacKenzie.

I april samme år blev det nye par så spottet sammen for første gang.

Jeff Bezos og Lauren Sanchez
Jeff Bezos tog kærligt hånd om sin smukke forlovede, Lauren Sanchez.
 Foto: Splash/Ritzau Scanpix

Den helt store kærlighedserklæring gav Bezos i maj 2023, da han friede til sin udkårne under en romantisk aften på vandet. Lauren Sanchez fortalte angiveligt efterfølgende, at hun nærmest gik i sort, da hun så den imponerende forlovelsesring, der lå gemt under hovedpuden.

Forlovelsesringen er efter sigende en overdådig cushion-cut diamant på mellem 25 og 30 karat. Den er endda vurderet til et sted mellem tre og fem millioner dollars.

Sponsoreret indhold