Kendte2 timer siden

Jeff Bezos i stor sorg: Hans mor er død

Amazon-stifterens mor blev 78 år gammel
Lauren Sanchez Bezos, left, and Jeff Bezos depart from the Aman hotel during wedding celebrations in Venice, Italy, Saturday, June 28, 2025. (AP Photo/Luca Bruno)
Jeff Bezos fotograferet med sin nye kone, Lauren Sanchez Bezos.
 Foto: Luca Bruno/AP/Ritzau Scanpix

Det er ikke mange uger siden, at Jeff Bezos blev smedet sammen med Lauren Sanchez i en opsigtsvækkende kærlighedsfest i Venedig, men nu er lykken skiftet ud med sorg.

Amazons-stifterens mor er nemlig gået bort.

Det skriver TMZ, der refererer fra en offentlig udtalelse fra Bezos Family Foundation, hvor Jeff Bezoz bekræfter dødsfaldet.

Jacklyn "Jackie" Bezos blev 78 år gammel.

I udtalelsen står der, at hun døde fredfyldt i sit hjem i Miami.

Her var hun omringet af sine tre børn - heriblandt Jeff Bezos -, hendes børnebørn og sin mand, Miguel "Mike" Bezos.

- Jeg ved, hun følte sig elsket i sine sidste øjeblikke. Vi var alle heldige at være i hendes liv. Jeg vil holde hende tæt i mit hjerte for evigt, skriver Jeff Bezos i udtalelsen.

Hendes dødsårsag bliver ikke nævnt, men sikkert er det, at hun tilbage i 2020 blev diagnosticeret med demens.

Jacklyn Bezos fik Jeff Bezos med sin første ægtemand, Ted Jorgensen, da hun var blot 17 år gammel.

De to brød, da Jeff Bezos var barn, hvorefter hun giftede sig Miguel "Mike" Bezos, som hun fik to yderligere børn med.

Jacklyn og Miguel smed 250.000 dollars i projektet, da Jeff Bezos tilbage i 1995 stiftede Amazon, hvilket jo senere viste sig at være en rigtig god beslutning.

Virksomheden er i dag over fem milliarder værd.

Sponsoreret indhold