Kendte23. oktober 2023

Jeanne Boel scorer milliongevinst

Den 61-årige revystjerne Jeanne Boel og hendes mand har solgt deres kæmpestore hus i Charlottenlund
Jeanne Boel måtte acceptere et tilbud, der lå langt under udbudsprisen, men hun flytter fra adressen med en stor fortjeneste.
Jeanne Boel måtte acceptere et tilbud, der lå langt under udbudsprisen, men hun flytter fra adressen med en stor fortjeneste.
 Foto: Jesper Sunesen

Fra den 1. november skal Jeanne Boel ikke bekymre sig rengøring og vedligeholdelse af sin 184 kvadratmeter store villa i Charlottenlund.

Den 61-årige revyskuespiller og hendes fire år ældre ægtefælle Klaus Kristensen har nemlig solgt deres hjem siden 2002.

Jeanne Boel skifter sin hundedyre Charlottenlund-villa ud med en væsentlig billigere bolig på Als.
Jeanne Boel skifter sin hundedyre Charlottenlund-villa ud med en væsentlig billigere bolig på Als.
 Foto: Google Maps

Parret fik 9,7 mio. kr. for ejendommen og det er mere end det tredobbelte af de 2.727.200 kr., som de selv måtte betale for mere end 20 år siden.

Men det er samtidig flere millioner kroner under udbudsprisen på 12.250.000 kr.

Salget af villaen med de otte værelser indbringer Jeanne Boel og hendes mand en fortjeneste på knap syv mio. kr. Derfra skal trækkes udgifter til ejendomsmægler og eventuelle forbedringer.

For fire år siden betalte Jeanne Boel og Klaus Kristensen 2,3 mio. kr. for et hus med havudsigt i Augustenborg på Als. Huset på 205 kvadratmeter ligger få kilometer fra Sønderborg Sommer Revy, som Jeanne Boel de senere år har stået i spidsen for.

Sponsoreret indhold