Kendte29. marts 2023

Jeanette Ottesen nyder singlelivet: – Det er to dage siden

Den nyskilte tidligere topsvømmer har ikke problemer med at finde sengepartnere, afslører hun i podcasten "Fantasier"
Jeanette Ottesen meldte tilbage i december ud, at hun skulle skilles efter 5,5 års ægteskab. nbsp;
Jeanette Ottesen meldte tilbage i december ud, at hun skulle skilles efter 5,5 års ægteskab.
 Foto: Birger Storm

Blækket på skilsmissepapirerne er knap nok tørt, men Jeanette Ottesen, 35, er allerede videre efter bruddet med ægtemanden Marco Loughran. Det afslører hun i DR-podcasten "Fantasier".

Podcastvært Elisa Lykke indleder altid med at spørge sine gæster, hvornår de sidst har dyrket sex, og her afslører Jeanette Ottesen, at der ikke skal bladres mange dage tilbage i kalenderen:

– Det er to dag siden, svarer hun bramfrit.

Jeanette Ottesen har tidligere afsløret, at det var utroskab, der fik ægteskabet til at kuldsejle, og det bekræfter hun i podcasten, hvor youtuber Daniel Hoffe også er med i studiet.

– Jeg var meget loyal. Det var jeg desværre ene om at være, fortæller hun ærligt om det fallerede ægteskab.

Det var i starten af december, Ottesen afslørede, at hun skulle skilles fra ægtemanden Marco Loughran, som hun har dannet par med i 10 år – fem af dem som mand og kone.

I podcasten afslører den tidligere topsvømmer, der er mor til to, at hun er ved at finde fodfæste som single:

– At blive skilt efter det og træde ind i en verden, hvor alle bare er dyriske. Alle vil det hele, fortæller hun om singlelivet, hvor der jævnligt tikker DM's ind:

– Mænd er meget progressive, og det er Instagram. Jeg er ikke på nogle datingapps, afslører Ottesen, der er i gang med at ændre sin adfærd, når det kommer til at slå sig mere løs og nyde tilværelsen som single:

– Mænd er ret ligeglade, og jeg ville ønske, at jeg selv var mere ligeglad. Jeg øver mig på nu i mit nye liv at være mere ligeglad, for jeg har været meget ordentlig og meget reserveret, forklarer hun og tilføjer:

– Hvorfor skulle du holde igen? Du får sgu ikke noget, hvis du holder igen, siger hun med et grin.

Sponsoreret indhold