Kendte18. november 2023

Jeanette og Michael fra "Gift ved første blik" skal giftes igen: Så langt er de med planlægningen

TV-parret er stadig lykkeligt gift, men bryllup nummer to bliver alligevel noget helt særligt, siger de
"Gift ved første blik"-parret Jeanette og Michael blev ganske vist smedet sammen på tv i første omgang. Men de glæder sig til et bryllup, hvor de har lidt mere kontrol over planlægningen 
"Gift ved første blik"-parret Jeanette og Michael blev ganske vist smedet sammen på tv i første omgang. Men de glæder sig til et bryllup, hvor de har lidt mere kontrol over planlægningen
 Foto: Lars H. Laursen

De smeltede seernes hjerter, da de som det eneste par i sæsonen forblev sammen.

Og da Michael efterfølgende gik på knæ for at slå to streger under deres kærlighed og ægteskab.

Nu er ”Gift ved første blik”-parret Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen mødt op til premiere på musicalen ”Som i himlen”, og her fanger SE og HØR dem på den røde løber til en snak om deres planer for anden runde ved alteret.

– Det er planen, at vi skal holde et rigtigt bryllup. Vores eget bryllup på et tidspunkt. Som ikke slutter klokken 22, siger Michael til SE og HØR, før Jeanette bryder ind:

– Det er det vigtigste!

– Et bryllup, som ikke bliver guidet af et tv-hold. Så skal vi have vores egen mad, selv bestemme vinen og musikken, fortæller Michael videre.

Jeanette fortæller, at planlægningen stadig er i sin indledende fase.

– Det er med lige at finde dato og kirke først.

Mens Michael er fan af musicals, så er Jeanette omvendt vaskeægte musicaljomfru, da de to træder ind i teatermørket i Operaen.

Selvom de to efter deres medvirken i tv-eksperimentet flyttede sammen i Jeanettes hus i Strøby Egede nær Køge, men det betyder dog ikke, at Michael har travlt med at sælge sin lejlighed på Frederiksberg.

– Jeg har ikke solgt den endnu. Den står stadig. Vi bruger den sådan en aften som i aften. Når vi nu er inde i byen, så kan vi overnatte her, forklarer Michael om deres smarte ordning, der sikrer dem rolige rammer i villaen kombineret med bylivet, når det lige passer.

– Vi hygger os og nyder livet, siger han til slut.

Sponsoreret indhold