Kendte15. august 2023

Jay-Z smed en formue i dansk cykelfirma: Nu er de styrtet

Kendis-investorer må se millionerne forsvinde i et sort hul hos danske Mate Bike
Crowdfundig: Så mange mio. har danske projekter fået. MATE. bike har DK-rekord. Her søskendeparret Christian Adel Michael, og Julie Kronstrøm Carton med deres sammenfoldelige el-cykle "Mate"
Søskendeparret Christian Adel Michael og Julie Kronstrøm Carton tog en kæmpe chance med deres elcykel "Mate". Desværre går det ikke lige nu specielt godt. Snarere katastrofalt.
 Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Københavns madkonge køber naboen på Frederiksberg

Det danske cykelfirma Mate Bike, der er kendt for sine foldbare elcykler, er kommet i økonomiske vanskeligheder, skriver Finans.

Friske regnskaber fra 2022 afslører nemlig et millionunderskud på tværs af firmaets selskaber.

En uafhængig revisor har samtidig dumpet samtlige regnskaber, fordi han ikke mener, at fortsat drift er realistisk.

Mate Bike International rapporterede således et underskud på 90,5 mio. kr. i 2022, mens Mate Mothership og Mate World havde underskud på henholdsvis 84,3 og 115 mio. kr.

Rapperen Jay-Z har uden tvivl råd til at miste sin investering.
Rapperen Jay-Z har uden tvivl råd til at miste sin investering.
 Foto: Chris Delmas/AFP/Ritzau Scanpix

Egenkapitalen i driftsselskabet er nu på negative 143 mio. kr.

Men trods de dystre tal er der optimisme at spore hos bestyrelsesformand Anders Kaasgaard.

- Vi tror på, at driften kan fortsætte. Det kan ikke ses i tallene for 2022, men der er tilført kapital i 2023.

- Vi har lavet en del ændringer i forretningen og ændret i både ledelsen og bestyrelsen for at sætte en ny kurs fremad, og den kurs har vi tiltro til, siger han til finansmediet

Mate Bike blev stiftet i 2016 af søskendeparret Julie Kronstrøn Carton og Christian Adel Michael.

Og det gik i begyndelsen godt, hvor firmaet globalt omsatte mange millioner kroner.

Den succes tiltrak kendisinvestorer som rapperen Jay-Z og skuespillerinden Millie Bobby Brown fra "Stranger Things".

Nu ser investorerne i stedet deres penge forsvinde ned i et meget dybt og sort hul, mens Mate Bike kæmper for at komme tilbage på sporet.

Sponsoreret indhold