Kendte14 timer siden

Jay Cutler slagtes for jagtbilleder: - Dit læs lort

Den tidligere NFL-spiller Jay Cutler har delt et særligt feriebilleder fra Afrika, som har gjort følgerne rasende
Her ses Jay Cutler sammen med sin ekskone.
Her ses Jay Cutler sammen med sin ekskone.
 Foto: Mpi20/AP/Ritzau Scanpix

De fleste kan godt lide at dele et billede eller to på de sociale medier, når de er på ferie.

Men for den tidligere NFL-stjerne Jay Cutler, er det nok ikke gået helt, som han havde håbet.

Han er således på en såkaldt jagtferie i Afrika, som med hans egne ord, startede rigtig godt.

"Startede jagten i Afrika med en skønhed. Sabelantilope nede," skriver han til et billede af sig selv, der poserer ved siden af den sabelantilope, han har skudt.

Det har fået følgerne til tasterne, og de er ikke imponerede.

Flere skriver, at de nu forstår, hvorfor Jay Cutlers ekskone Kristin Cavallari gik fra ham, mens en anden følger skriver, at han skal skamme sig over at dræbe sådan et smukt dyr.

En tredje skriver, at det er slut med at følge Cutler, der også kaldes for en narrøv, mens en anden skruer yderligere op for retorikken og kalder ham et læs lort.

Derudover kaldes Jay Cutler også for ond, modbydelig en masse derimellem.

Enkelte argumenterer for, at Jay Cutlers jagt formentlig er en del af et program, der kontrollere bestanden, ligesom det også fremhæves, at kødet fra dyret i langt de fleste tilfælde gives til nærliggende landsbyer.

Sponsoreret indhold