
Den står på bleskift, babylykke og afbrudt nattesøvn hjemme hos Jason Derulo, 31, og kæresten Jena Frumes, 26.
Den 8. maj blev parret nemlig forældre til en lille dreng. Det bekræfter den nybagte mor på sin Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet
- Et glimt af vores første uge med vores sunde, flotte, lille konge, skriver hun til en række fotos, hvor hun blandt andet ligger i hospitalssengen med sin nyfødte søn.
På et andet foto viser hun sin imponerende efterfødselskrop frem, mens hun pumper modermælk.
Parret, der endnu ikke har afsløret navnet på deres lille søn, mødte hinanden i træningscenteret, lige inden verden lukkede ned på grund af pandemien. Selv kalder Derulo det for "lige i rette tid".
- Jeg var lige begyndt at blive skruk, og med alderen møder man nogen, som man bare klikker med, og det skete lige i rette tid, fortalte han sidste måned til skuespiller Drew Barrymore i "The Drew Barrymore Show".
Artiklen fortsætter under billedet

Parret har flettet fingre i lidt over et år og kan nu kalde sig forældre. Foto: MEGA

