Kendte17. februar 2020

Jason Davis død - blev kun 35 år

Den amerikanske skuespiller har haft roller i TV-serierne "Roseanne" og "I den 7. himmel" og filmen "Rush Hour"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10231797dk.jpg
 Foto: MEGA

Den amerikanske skuespiller Jason Davis er gået bort. Han blev 35 år gammel. Det skriver The Hollywood Reporter.

- Mit hjerte er knust over at skulle dele mit livs sørgeligste nyhed om, at min søn Jason Davis er gået bort her til morgen i Los Angeles, fortæller hans mor i en udtalelese til The Hollywood Reporter.

- Jason havde et sandt hjerte af guld og en appetit på livet. Han var omsorgsfuld over for alle, der kendte ham. Han elskede venner og familie over alt andet. Vi beder om privatliv, mens vi tager os tid til at sørge over vores hjerteskærende tab, lyder det yderligere.

Amerikanske børn vil især kunne genkende ham fra Disney-tegneserien "Recess" - på dansk "Frikvarter" - hvor han lagde stemme til karakteren Mikey Blumberg.

Dødsårsagen er endnu ikke kommet frem.

Sponsoreret indhold