Kendte8. oktober 2023

Jasmin Lind Schultz er inviteret til prins Christians 18-års

Den kendte YouTuber viser invitationen på sin TikTok-kanal, der lige nu har over 330.000 følgere
Det går godt for det kendte YouTube-par.
Det går godt for det kendte YouTube-par.
 Foto: Lars H. Laursen

Hvad skal man have på, hvor skal man mødes, og hvordan skal man begå sig, når man skal til en royal 18-års fødselsdag?

Det er spørgsmål, der øjensynligt fylder hos den 23-årige YouTuber Jasmin Lind Schultz.

For hun afslører nemlig på sin populære TikTok-kanal, at hun har fået sig en invitation til ingen ringere end vores alle sammens prins Christians 18-års fødselsdag.

- Jeg føler mig meget beæret, fortæller influenceren, der har 123.000 abonnenter på YouTube, 330.000 følgere og 11,8 millioner likes på TikTok og 156.000 følgere på Instagram.

- Det er meget sejt, at de vælger at invitere en YouTuber, fortsætter Jasmin Lind Schultz, der er gift med Mika Schultz, som også er YouTuber.

Men faktisk er der en ting, som går hende lidt på ved invitationen.

For der står, at al fotografering og brug af mobiltelefon frabedes. Hun ville selvsagt gerne have vlogget fra den store begivenhed, men det må hendes mange følgere undvære.

- Det synes jeg, er lidt ærgerligt.

Sponsoreret indhold