Jasmin Gabay har mødt en sød fyr i Barcelona: – Jeg har det dejligt

LÆS OGSÅ: Mystik: Jonatan Spang er helt væk
”Den store bagedyst”-finalisten forsikrede måneden efter, at hun havde det godt, og det har hun i den grad også nu.
Onsdag aften er hun til Wallmans Gallapremiere på showet ”Konfetti”, hvor hun spiller en helt central rolle.
- Jeg har det dejligt. Jeg er glad og glæder mig, siger hun til SE og HØR inden premieren.
Da hun mødte ind til arbejdsdagen, havde hun fået blomster ”hele vejen fra Barcelona”, fortalte hun på en Instagram-story.
Og det viser sig at være fra en fyr, som hun ser – han er dog ikke med i dag.
- Han kommer ikke, så havde han stået her, siger hun med et smil.
- Jeg lover at tage ham med, når jeg er klar til det.
Årsagen er da også, at fyren bor i Barcelona, hvor hun også har mødt ham.
- Han er italiensk og schweizisk, men jeg glæder mig meget til at tage ham med.
Er der planer om at flytte sammen?
- Nej, nej, vi er slet ikke der endnu. Lige nu har vi det bare dejligt, og det er dejligt. Jeg har haft et års tid, hvor jeg godt kunne bruge et kram, så det er rigtig dejligt at få et kram.
Jasmin Gabay afslører, at hun har set til ham siden foråret, men selvom hun er rigtig glad, er der dog et problem.
Og det er, som man næsten kunne gætte sig til, afstanden mellem de to.
- Det er sindssygt svært, og når man laver show, og nogle bor i et andet land, og man er alene med børn. Det er et helt særligt puslespil, som skal gå op.