Kendte24. juni 2020

Jarl Friis i voldsomt styrt: Har brækket ryggen

68-årige Jarl Friis-Mikkelsen er endt i store smerter og med en brækket ryg, efter han styrtede ned ad en trappe
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En tur på trappen har kostet 68-årige Jarl Friis-Mikkelsen en brækket ryg – og en hel del smerter.

Det skriver Her & Nu.

Til SE og HØR fortæller skuespilleren og tv-værten, at det var et styrt ned ad en trappe, der har sendt ham til tælling.

- Jeg fik et brud i den nederste ryghvirvel, fortæller Jarl Friis-Mikkelsen og tilføjer:

- Det går stille frem, og det skal vokse sammen af sig selv. Men det gør grufuldt ondt, siger Jarl Friis-Mikkelsen til SE og HØR.

Det dramatiske styrt fandt sted for omkring en måned siden.

- Da jeg faldt, kunne jeg godt mærke, at jeg landede dårligt og hårdt. Men jeg var på benene igen bagefter. Men så begyndte det også at gøre mere og mere ondt, og især dagen efter, fortæller Jarl Friis-Mikkelsen til SE og HØR.

Først dagen efter gik han til lægen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/45788c85fc16438d981e4e24728f6b86.jpg
 Foto: Aller Media

I begyndelsen fik Jarl Friis smertestillende på grund af de store smerter. Men nu har han lagt pillerne på hylden, selv om ryggen stadig gør voldsomt ondt. Foto: Aller Media

- Jeg tænkte, at smerterne nok ville gå over, men det gjorde de ikke, og så tog jeg til lægen. Herfra var det røntgen på Herlev, og der konstaterede lægerne så, at der var et brud, fortæller Jarl Friis-Mikkelsen.

Han er nu blevet udstyret med en korset, som han kan bruge, hvis han har brug for den.

- Det er et korset, som jeg kan tage på, hvis smerterne bliver for store. Jeg synes bare ikke rigtigt, jeg kan finde ud af at bruge det, fordi det er så stort.

- Når jeg tager det på, kan jeg ikke sidde ned. Men det er også okay, at jeg ikke bruger det, siger lægerne. Jeg skal bare sørge for at holde mig i ro og ikke lave nogle bestemte bevægelser, siger Jarl Friis-Mikkelsen.

Han døjer stadig med smerter, selv om det langsomt går bedre. Han skal dog forberede sig på, at han stadig vil være noget ramt de næste mange uger.

- Lægerne ved ikke, hvor længe det tager, men nok et par måneder. Heldigvis kan jeg lave lidt skrivebordsarbejde, og børnene har sommerferie om lidt, og så kan de varte mig op.

- Men det er da bare pisse irriterende, tilføjer han.

Sponsoreret indhold