Kendte28. december 2021

Jared Leto chokerer alle: Er han virkelig 50?

Kan det virkelig være rigtigt, at skuespiller og musiker Jared Leto ikke er blevet ældre i løbet af de sidste 30 år?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tænk engang, da multitalentet Jared Leto forleden pustede lysene ud på sin fødselsdagskage, skulle han have luft til hele 50 styks.

Søndag fyldte han et halvt århundrede, og det er altså rimeligt svært for flere af os at få til at gå op.

Ikke mindst fordi den evigt unge ”House of Gucci”-aktuelle stjerne valgte at dele en lille gave med sine fans, selvom det jo egentlig var ham, der var fødselar.

Poserende i bar overkrop med en lille smule blod i mundvigen (formentlig fordi han er i færd med at folde sig ud i en rolle i den kommende vampyrfilm ”Morbius”) fik han serveret et stykke regnbuekage, mens han også lige nåede at se forførende ind i kameraet.

- Regnestykket går ikke op, påpeger en bruger på Twitter, der ligesom os andre er forvirrede.

En anden lader til at erklære sig enig med ordene:

- Vent, Jared Leto er 50????

Så mens vi andre synes at lægge en fem-syv år til alderen, hver eneste gang vi skal igennem en pandemivinter som denne, så render Leto altså helt og aldeles rynkefri rundt. Uretfærdigt.

Menneskeblod?

Selv har skuespilleren sagt om sin imponerende evne til at holde på det ungdommelige ydre:

- Er det ikke fantastisk, hvad en smule menneskeblod kan gøre?

Om det er blodritualer eller andre dystre metoder, den i dag 50-årige stjerne lægger for dagen, er ikke til at vide, men vores linje er åben, hvis Jared skulle få lyst til at dele sine hemmeligheder.

Leto fik sin debut i film, da han medvirkede i ungdomsserien ”My So-Called Life” i 1990. Gennem karrieren har man kunne opleve ham i ”Fight Club”, ”American Psycho”, ”Requiem For a Dream” og ”Dallas Buyers Club” – den sidstnævnte præstation sikrede ham en Oscar.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega803867_007.jpg
 Foto: MEGA

Er det en voksdukke, spørger du? Nej det er 50-årige Jared Leto til premiere på "House of Gucci" i november (Foto: MEGA)

Senest har han kunne ses som Jokeren i ”Suicide Squad” og som Paolo Gucci i ”House of Gucci”.

Sideløbende med filmkarrieren er han forsanger i det amerikanske rockband Thirty Seconds to Mars.

Sponsoreret indhold