Kendte3. januar 2020

Jannis katastrofe

Karsten Rees kone bruger væsentligt flere penge, end hun tjener.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/janni_ree_sl.jpg
 (Foto: Søren Lamberth)

En stor lotto-gevinst ville kunne redde Janni Rees økonomi.

Det 49-årige reality-ikon har netop afleveret årsregnskabet for sit firma Janni Ree ApS. og det viser, at Karsten Rees frue bruger flere penge, end hun tjener.

I indkomståret, der løber fra 1. juli 2018 til 30. juni 2019, havde Janni Ree en indtjening på 347.972 kr.

Det er godt 150.000 kr. mindre end forrige år.

At indtægterne dykkede stort, fik ikke Janni til skrue ned for blusset.

Tværtimod. Blondinen fra Vedbæk Strandvej hævede sin løn med knap 40.000 kr. fra forrige til sidste år.

Numseløft og botoxbehandlinger skal der bare være råd til.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/60_12.jpg
 Foto: Aller Media

Janni Ree kom ud af seneste regnskabsår med et underskud. (Foto: Aller Media)

Mere præcist hævede Janni sidste år 489.811 kr. i løn. Det er omkring 40.000 kr. om måneden.

Da det er væsentligt mere end indtjeningen i firmaet, ender regnskabet med et underskud, som i Karsten Rees verden er intet mindre end en katastrofe:

Minus 143.873 kr.

Forrige år lykkedes det Janni at lave et overskud på knap 48.000 kr.

Naturligvis er selskabets ledelse, det er også Janni Ree, ikke begejstret for de røde tal i indkomstopgørelsen.

- Ledelsen anser årets resultat for mindre tilfredsstillende, står der i beretningen.

Formuen i Janni Ree ApS. er nu negativ: Minus 127.045 kr.

Sponsoreret indhold