Kendte17 timer siden

Janni Ree og Jeppe afviser: Får ikke eget program

I flere måneder har Janni Ree haft kamerahold i hælene, men det bliver uden Jeppe som realitystjerne – og det er der en helt særlig grund til
Janni Ree har i længere tid haft et kamerahold i hælene, men turtelduerne får altså ikke deres eget realityshow, afviser de.
Janni Ree har i længere tid haft et kamerahold i hælene, men turtelduerne får altså ikke deres eget realityshow, afviser de.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Se billederne her: Hjemme hos Janni Ree og Jeppe

Janni Ree har aldrig tøvet med at åbne døren til sit privatliv, og seerne har med stor nysgerrighed kunnet følge hende i både "Forsidefruer" og "Janni & Karsten", hvor kameraerne kom helt tæt på den farverige forsidefrue.

I november sidste år løftede Janni også sløret for, at et nyt tv-program var på vej, og da hende og Jeppe troppede op på den røde løber til "Vild med dans", fortalte de sparsomligt om programmet til den fremmødte presse.

- Så man ser jo helt for real, hvordan vi går og hygger, og hvordan vi passer hundene. Hvordan jeg står i køkkenet, og hvordan Janni gør rent, fortalte Jeppe om sin nye tilværelse med kameraer i ryggen.

- Han ved ikke selv, hvor dygtig han er, og hvor meget ros han har fået, sagde Janni dengang.

Men da SE og HØR møder parret hjemme i deres herskabslejlighed midt i København, afviser de begge to med det samme, at der kommer et nyt realityprogram med de to hovedpersoner som omdrejningspunktet.

- Jeppe skal have sit liv. Han er det, han er. Jeg fjoller rundt og laver mine ting, siger Janni Ree og tilføjer:

I flere måneder har flere forskellige tv-hold fulgt Janni Ree i røven, og derfor er det da heller ikke nogen hemmelighed, at Jeppe kommer til at gøre entre i programmerne.

- Men det er mit arbejde, og Jeppe har sit eget, slår Janni fast.

Jepper stemmer hurtigt i, at han støtter Janni i hendes mange projekter, men at han holder sig på sin egen banehalvdel, hvad arbejde angår.

Sponsoreret indhold