Kendte28. april 2020

Janni Ree med datteren til scanning: Her er resultatet

Nathalie Mathorne, datteren til den 50-årige "Forsidefrue", var forleden til tryghedsscanning i forbindelse med sin graviditet. Hun havde nemlig svært ved at mærke liv i maven. Heldigvis var mor Janni med som støtte
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nathalie_mathorne_og_janni_ree.png
 (Foto: Martin Høien)

For lidt mere end en måned siden kunne Janni Ree afsløre, at hun skulle være mormor.

Det er datteren Nathalie og hendes mand Mads Bislev Jakobsen, der er så heldige at skulle være forældre til en lille dreng.

Forleden var Janni Ree således med datteren til tryghedsscanning. Den kommende mor kunne nemlig ikke mærke synderligt meget liv inde i maven.

Det fortæller Nathalie Mathorne i en story på Instagram:

- Jeg har været inde til sådan en scanning – en tryghedsscanning, starter hun sin story.

- Fordi jeg har ikke mærket så meget liv. Og det synes jeg bare alle andre gør på det her tidspunkt i graviditeten, forklarer Nathalie, der naturligvis tænker over, hvordan det går den lille inde i maven.

- I forvejen er jeg bare så nervøs for, at der skal ske ham noget inde i maven. Men alt er godt, han følger sine mål, jamen altså, han har en lidt tyk mave, men han ser fin ud, forklarer Nathalie storsmilende.

Desuden løfter Nathalie sløret for, hvorfor hun ikke kan mærke så meget liv i maven:

- Min moderkage ligger foran, så det er så forklaringen på, at den tager ligesom stødende - som sådan en stødpude.

Heldigvis var mor Janni med til at støtte sin datter:

- Det er virkelig dejligt, nu når Mads er på arbejde forklarer hun.

Nathalie Mathorne og Mads Bislev Jakobsen blev gift tilbage i august 2018. Den lille dreng bliver parrets første barn.

Sponsoreret indhold