Kendte8 timer siden

Janni Ree efter fyringen: Klar på meget mere podcast - med mænd!

Forsidefruen Janni Ree vinker farvel til sin tjans som podcastvært, men jobbet har givet hende blod på tanden
Janni Ree er blevet droppet som podcastvært, men jobbet har givet hende mod på mere.
Janni Ree er blevet droppet som podcastvært, men jobbet har givet hende mod på mere.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Janni Ree fyret: Stopper som podcastvært

Karrieren som podcastvært nåede ikke at vare voldsomt længe for realitydivaen Janni Ree.

Lørdag kom det nemlig frem, at Jannis podcast, "Meget mere", er blevet droppet af Ekstra Bladet, og det er den forhenværende forsidefrue naturligvis ked af.

- Jeg er da selvfølgelig ærgerlig over, at det ikke blev til noget. Men jeg har lært rigtig meget af det og skubbet nye grænser, siger Janni, da SE og HØR møder hende lørdag formiddag, og fortsætter:

- Hvis økonomien ikke er der til det, så er det jo sådan, det er, men jeg har jo haft virkelig mange gode kilder inde.

Nu har Janni endnu mere tid til kæresten, Jeppe Stokholm.
Nu har Janni endnu mere tid til kæresten, Jeppe Stokholm.
 Foto: Gregers Overvad

Janni Ree slår desuden fast, at det bestemt ikke er sidste gang, hun har siddet bag podcastmikrofonen, hvis det står til hende selv.

- Jeg har mod på meget mere podcast og også gerne med mænd fremover nu hvor jeg kun haft kvinder inde, siger hun.

Janni Ree har i den grad været i offentlighedens søgelys det seneste år – ikke mindst i forbindelse med udgivelsen af sin bog "Evig Diva", som blandt andet førte til en opsigtsvækkende forbudssag anlagt af eksmanden Karsten Ree.

Kort efter udgivelsen opstod idéen til podcasten "Meget Mere", som Janni skabte i samarbejde med Ekstra Bladet. Her inviterede hun en lang række kvinder ind til åbne samtaler om livets store og svære emner – og således opstod en ny platform for Janni, der hurtigt fik opmærksomhed.

Men nu lakker det mod enden. Podcasten lukker i august, hvilket dog ifølge både Janni selv og Ekstra Bladet skyldes mediets generelle økonomiske nedskæringer – og ikke manglende interesse. "Meget Mere" er blot én af flere podcasts, som nu slutter.

SE og HØR kan afsløre, at slutholdet blandt andre inkluderer Stephanie Lohse, Maria Wolter og Franciska Rosenkilde.

Og den økonomiske fremtid?

Den er Janni på ingen måde bekymret om. Hun har nemlig "en lang række projekter" i støbeskeen, siger hun.

Sponsoreret indhold