Kendte12. april 2023

Janni Ree åbner døren ind til soveværelset

Rigmandsfrue Janni Ree fortæller om sit og Karstens sexliv i DR-podcast
Janni Ree taler ud om sit og Karstens sexliv. 
Janni Ree taler ud om sit og Karstens sexliv.
 Foto: Lars H. Laursen

Selv om Janni Ree lever i et lykkeligt ægteskab med Karsten Ree, så er der ikke ligefrem ild i lagnerne hjemme i villaen i Vedbæk.

Det fortæller hun i Elisa Lykkes podcast ”Fantasier”.

For den 77-årige rigmands helbred er ikke, hvad det har været, og det giver en del udfordringer, når det kommer til at stille den søde kløe.

- Jeg har en ældre mand, og der er mange ting, der sker, når man bliver ældre – og ting skal også kordineres, så det er ikke det her impulsive sex, afslører Janni Ree og fortæller, at en hyrdetime kræver forberedelse.

Derfor har den forhenværende Oddset-babe da også måttet vænne sig til, at nærvær med Karsten foregår på en anden måde.

- Jeg har ellers altid haft et meget stort sexdrive og nærmest haft sex hver dag og blevet svunget rundt, fortæller hun.

Janni og Karsten Ree har dannet par de seneste ti år. 
Janni og Karsten Ree har dannet par de seneste ti år.
 Foto: Lars H. Laursen

Janni har da også fundet sig til rette i det stille og rolige (sex)liv med Karsten og har i løbet af de seneste ti år, de har været sammen, fundet en måde at tilfredsstille sine egne behov.

- Så lukker du ned for det. Så vil du hellere i seng og se Netflix-serie eller også har du bruseren, når du alligevel er i bad. Så får du overstået dét, lyder det fra Janni, der således stadig praktiserer selvsex.

Podcasten hedder ”Fantasier”, og derfor handler udsendelsen naturligvis også om det, men selv om Janni stadig har sexfantasier, så hun holdt tilbage med at dele sine frække fantasier med gemalen.

- Det har jo været svært, fordi jeg ved, at han ikke har kunnet gøre det, forklarer hun.

Selv i begyndelsen af forholdet, hvor der som regel er ekstra aktivitet i soveværelset, var der også dengang stille hjemme i Vedbæk.

- Der havde han lige haft en blodprop, og så fik han blærekræft, så der har også været noget sygdom, der har gjort, at ting ikke fungerer på samme måde, siger Janni og fortsætter:

- Så jeg tror ikke rigtigt, jeg har kunnet lide at dele nogle sexfantasier med en, der måske har et problem. Så tager man hensyn og indordner sig, men førhen har jeg altid delt mine sexfantasier. Altid, slår hun fast.

Sponsoreret indhold