Kendte11. februar 2022

Janni Pedersen raser efter Mia-drab: - Knyt sylten!

Den populære tv-vært og journalist ryster på hovedet over folk, der udskammer den dræbte Mia Skadhauge Stevn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Knyt sylten!

Det er med få ord det budskab, som den populære tv-vært og journalist Janni Pedersen har til en helt bestemt gruppe mennesker.

Nemlig den gruppe af mennesker som i kølvandet på det uhyggelige drab på den blot 22-årige Mia Skadhauge Stevn er begyndt at stille en række specifikke spørgsmål.

Spørgsmål, der for eksempel lyder: 'Hvorfor steg hun overhovedet ind i den bil?, 'hvorfor havde hun ikke opladt sin telefon? og 'hvorfor havde hun egentlig så lidt tøj på?'.

Men den slags spørgsmål er fuldstændig groteske i Janni Pedersens øjne, og de gør hende faktisk rasende, fortæller hun til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200501_wen_-_janni_pedersen_75.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Janni Pedersen.

- Jeg reagerer, fordi de kommentarer er med til at placere ansvaret hos offeret, siger hun og fortsætter:

- I mit lange liv som krimireporter har jeg mødt utrolig mange pårørende, og de bærer i forvejen på så meget smerte, og så skal de ovenikøbet også konfronteres med den udskamning, som det er, når man stiller den slags spørgsmål.

- Folk bør tænke sig om og ja, knytte sylten, fortsætter hun.

Flere andre kendte kvinder har ligesom Janni Pedersen udvist harme omkring de folk, der stiller spørgsmål, som lægger skylden over på det unge offer frem for på gerningsmanden (eller mændene).

https://imgix.seoghoer.dk/stephanie_4.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Stéphanie Surrugue.

En af dem er DR-korrespondenten Stéphanie Surrugue, der i et opslag på Instagram opfordrer folk til at vende narrativet om og i stedet stille spørgsmål såsom: 'Hvorfor gjorde han det?'

Stéphanie Surrugue har udover sit opslag også delt hashtagget #textmewhenyougethome.

Et hashtag, der gik viralt i Storbritannien sidste år, da en 33-årig kvinde blev dræbt på sin vej hjem fra byen.

Janni P.: 'Jeg smækkede ham en'

Og netop det med ikke altid at kunne komme sikkert hjem som kvinde, er noget, som Janni Pedersen har oplevet på sin egen krop flere gange - især da hun var ung.

Hun har flere historier, hvor hun har set sig nødsaget til at reagere fysisk for at komme fri.

- Jeg har for eksempel prøvet at blive konfronteret af en blotter, hvor jeg gav ham en knytnæve lige i hovedet, og så har jeg prøvet en mand, der i Aarhus blev ved med at hive fat i mig, så jeg smækkede ham én med den pose, jeg havde i hånden.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mia_forsvundet_1.jpeg
 Foto: Nordjyllands Politi

Mia Skadhauge Stevn. Privatfoto

Mia Skadhauge Stevn forsvandt søndag netop på vej hjem fra en bytur i Aalborg.

Videoovervågning har vist, at hun satte sig ind i en bil, og siden er hun ikke blevet set igen.

Onsdag blev to mænd anholdt og sigtet for drab, og torsdag aften fandt politiet ligdele af et menneske i Dronninglund Storskov.

- Det er vores opfattelse, at der er tale om den savnede Mia Skadhauge Stevn, lød den dystre melding torsdag aften fra Frank Olsen, leder af efterforskningen for Nordjyllands Politi.

Sponsoreret indhold