Kendte19. juli 2022

Janni bortførte Karsten: Fars fede ferie

Janni Ree gav sin mand en luksuriøs tur til Mauritius, hvor parret fejrede fødselsdag i laber luksus
Janni Ree og Karsten Ree
Karsten Ree, 77, havde ellers slået fast, at han ikke gad en solferie, men det var alligevel, hvad han fik af sin hustru Janni Ree, 52.
 Foto: Privat

Karsten Ree kommer ikke til at glemme sin 77-års fødselsdag lige med det samme.

For i stedet for at fejre den hjemme i palævillaen i Vedbæk, blev han bortført af sin bedre halvdel, Janni Ree, som havde booket en tur til Mauritius i Det Indiske Ocean for at fejre gemalen.

– Det har været fire dage – og det har været helt fantastisk. Hold kæft, det har været lækkert! jubler Janni til SE og HØR.

Janni Ree og Karsten Ree
Janni klarede udgiften til gaven ved at indgå et samarbejde med et rejsebureau.
 Foto: Privat

Hun lavede et betalt partnerskab med Voya Travel, så udgifterne ikke blev for massive, hvilket formentlig ville have kastet grus i Karstens glæde over turen.

Ædegilde og aftendans

Janni ville have bortført ham, så han først på Mauritius opdagede destinationen, men sådan kom det ikke til at gå.

– Jeg kom til at afsløre det – og det er meget bedre end Seychellerne, så han har haft en fest og syntes, det var så lækkert.

Karsten Ree
Det er formentlig ikke sidste gang, at Karsten Ree tager til Mauritius i Det Indiske Ocean.
 Foto: Privat

Vi havde egen villa med egen pool, så han kunne sidde og ryge udenfor.

Og vi fik lækker mad og god service. Det er et af de bedste steder, vi har været, fortæller Janni.

På selve fødselsdagen fik Karsten morgenmad i villaen, og om aftenen stod den på dans med Janni på resortet.

Janni Ree
Det var ikke kun Karsten, der nød fødselsdagsgaven. Også Janni fik nydt lidt luksus.
 Foto: Privat

– Det er en fødselsdag, han aldrig glemmer, lyder det fra den tilfredse hustru, der foruden rejsen gav sin gemal noget tøj i fødselsdagsgave.

Sponsoreret indhold